Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV
Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk
Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19
Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard
Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.
Menu
Garderoberne genåbner
Velkommen i garderoberne - med mundbind eller visir.
Så går det fremad…
Onsdag 5. maj om formiddagen holder vi en lille fest på legepladsen, hvor børn og personale fjerner hegnene, og børnene igen må lege på tværs af stuerne, men kun udenfor.
Det glæder vi os virkelig til, og vi kan se, at det bliver rigtig godt for børnene og deres relationer til børnene fra de andre stuer.
På Rød, Blå og Grøn stue skal børn over ca. to år sove på madrasser på stuen, så vi får plads til vores små nye børn i liggehallen. I har fået besked, hvis jeres barn skal ind og sove på stuen, og det gælder allerede fra mandag den 3. maj.
Fra torsdag den 6. maj skal I selv følge jeres barn ind i garderoben og støtte barnet i at tage tøj af om morgenen og på om eftermiddagen. I skal bære mundbind eller visir, i al den tid I er inde i huset. I må ikke gå med ind på stuen, men en voksen fra stuen vil være klar til at tage imod jeres barn ved døren til stuen.
Da I kun må være to forældre i garderoben samtidig, er det også vigtigt, at I er lidt hurtige i garderoben, for andre forældre skal jo også ind og aflevere/hente deres barn. Dette kan også blive en rigtig god rutine, når alle får den lært.
For at styre at der kun er to forældre i garderoben ad gangen:
- Kun en forælder må deltage i afleveringen
- Der hænger farvede ringe ved døren. I tager en med på stuen, og retur når I er færdige.
- I må kun gå i garderoben, hvis I kan tage en ring med barnets stuefarve med. Er der ingen ring i den rigtige farve, er der allerede to forældre i garderoben, og I må vente uden for.
- Når I tager ringen, skal I også tage en desinfektionsserviet og rengøre ringen.
- Hvis I har børn på forskellige stuer, så tag to ringe eller sig farvel til dit største barn på trappen og send ham/hende ind i garderoben, personalet skal nok være opmærksomme på dem. Hvis du går på to stuer, skal ud holde dit lille barn på skødet, mens I er i det store barns garderobe.
Både I og børnene skal vaske hænder i de små håndvaske.
Husk stadig at holde afstand på en meter mellem forældre og børn fra andre stuer.
Om eftermiddagen vil vi være mest muligt ude, så vi har tid til at tale med jer. Afleveringen om morgenen er kun til korte beskeder.
Legetøjet inde og på legepladsen skal stadig vaskes hver dag.
Er du helt ny forælder i huset, er reglerne selvfølgelig lidt anderledes, men det taler I bare om på stuen. I skal dog stadig vaske hænder udenfor og bære mundbind, når I går ind.
Sådan hjælper du dit barn til den nye rutine
I skal forberede jeres barn til en ny rutine. Vi voksne kan hjælpe børnene med at mestre denne forandring. Det skal du/I gøre ved at tale med jeres barn om, at I fra i dag skal med ind i garderoben og så fortælle, at I skal sige farvel til hinanden ved døren ind til stuen.
Tænk på, at børnene ikke har en forventning om, at I skal med ind på stuen – det er kun jer, der ønsker det, så tal positivt om, hvordan det bliver og undlad at give børnene et ønske om, at I er med på stuen.
Måske kan de ikke umiddelbart lide denne forandring, men den nye rutine får de hurtigt lært, hvis både I og vi er meget tydelige i vores melding til børnene og ikke trækker afskeden ud.
Vi glæder os til at se jer i huset igen – selv om det stadig kun er i garderoben.
De første dage vil der stå personale i døren til at hjælpe jer med den nye procedure, men I skal altså selv følge ind allerede fra den 6. maj.
Det går fremad, hvor er det dejligt.
Hilsen
Merete
Åbningstider
Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00
Fredag:
7.00 - 16.00
Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.