Nyhedsbrev december 2015

Nyhedsbrev om julen, overraskelser, datoer med spændende arrangementer, ny kok og lukkedage mellem jul og nytår.

Hent eventuelt nyhedsbrevet som pdf her.

 

Kære alle

Julen nærmer sig - og vi glæder os.

Det bliver en måned fyldt med nisser, julepynt, julesange, god mad og masser af hygge.

Børnene skal lave overraskelser til jer forældre. Spørg nu ikke for meget, det kan være svært at holde på en hemmelighed, og pak først gaven ud juleaften eller en anden hyggelig stund, hvor familien er samlet.

I får lige nogle datoer, hvor der er særlige aktiviteter og særlige mødetider.

Mandag den 30. november
Julehygge på Grøn stue og Fællesrummet. Kom kl. 9.00. Hvis I afleverer senere end kl. 9.15, skal jeres barn afleveres på Blå stue.

Mandag den 7. december
Julehygge på Grøn stue og Fællesrummet. Kom kl. 9.00. Hvis I afleverer senere end kl. 9.15, skal jeres barn afleveres på Blå stue.

Onsdag den 9. december
Vi skal i Brønshøj kirke til børnejulegudstjeneste. Vores største børn skal gå Lucia i kirken. MØDETID ER SENEST KL. 9.00. Alle går i kirke, så børnene kan ikke afleveres senere.
Når vi kommer hjem spiser vi risengrød med smør og kanelsukker, og vi drikker saftevand - præcis som nisserne gør det.

Torsdag den 10. december
Der er julehygge på stuerne for børn og forældre kl. 15.00. Vores største børn går Lucia-optog i hele huset. Se opslag på døren til fællesrummet.

Mandag den 14. december
Julehygge på Grøn stue og Fællesrummet. Kom kl. 9.00. Hvis I afleverer senere end kl. 9.15, skal jeres barn afleveres på Blå stue.

Fredag den 18. december
Susanne laver krybbespil (dukketeater) for børn over tre år, hvor hun fortæller om Jesus-barnet.

Mandag den 21. december
Julehygge på Grøn stue og Fællesrummet. Kom kl. 9.00. Hvis I afleverer senere end kl. 9.15, skal jeres barn afleveres på Blå stue.

Tirsdag den 22. december
Mikkel laver lækker julefrokost til alle stuer, så der bliver fest for børn og personale.

14., 15. og 17. december
er der naturture for børn over tre år, se opslag på døren til vindfanget.

Så er vores kok Mikkel startet. Velkommen, vi glæder os til at spise din lækre mad og til at samarbejde om hverdagen i Børnehuset Gemmet.

HUSK AT VI HAR HELT LUKKET MELLEM JUL OG NYTÅR.

Vi ønsker alle en glædelig jul og/eller en dejlig ferie samt godt nytår.

alle i Børnehuset Gemmet/Merete
25. november 2015

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.00

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.