Forældremøder 4. juni

Tirsdag 28. maj sendte TV2 en meget ubehagelig udsendelse om børn i københavnske daginstitutioner. 

Jeg kan sige, at det jeg har set på TV2, sker ikke i Gemmet, blandt andet fordi vi er mange uddannede pædagoger. Vi er stolte af vores fag og har en kultur, hvor det IKKE er acceptabelt blandt kollegaer og ledelse at behandle børn dårligt eller tale grimt til dem.

Vi har udelukkende ansat mennesker med hjertet på rette sted og mennesker, der ved, at omsorg og gode relationer er grundlæggende for børns udvikling.

For at vi kan få talt sammen vil jeg gerne invitere jer til 

forældremøde tirsdag den 4. juni 2019.

Vi starter kl. 16.00,
for jer der gerne vil til møde, mens jeres børn bliver passet. Selve mødet er uden børn.

Vi gentager mødet kl. 17.00, for jer der gerne vil til mødet efter lukketid. Dette møde er også uden børn. 

På mødet vil jeg fortælle, hvad vi (og kommunen) gør for at sikre høj kvalitet i hverdagen, og I vil få mulighed for at stille alle de spørgsmål, I har lyst til. 

Bestyrelsesformand Anne Rikke deltager også i møderne, som afholdes i fællesrummet/Grøn stue og tager maks. en time. 

Jeg håber, I har tid til at komme. Tilliden mellem jer forældre og personalet i Gemmet er altafgørende for jeres børns trivsel og udvikling.  

Hilsen

Merete
institutionsleder

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.