Nyhedsbrev august 2018

- bare lidt orientering om forældremøde, regntøj, naturuge, syng højt, eid-fest og hverdagen i Børnehuset Gemmet 

Velkommen

Først og fremmest velkommen til alle de nye børn og forældre, der er startet i løbet af sommeren. Vi håber, I er faldet godt til i Børnehuset Gemmet eller gør det meget hurtigt. Vi glæder os til at samarbejde med jer om børnenes trivsel og udvikling.

Velkommen til vores nye pædagog Tanja, der er pædagog på Blå stue.

Forældremøde
Tirsdag den 4. september 2018 kl. 18.30 til 20.30, har vi forældremøde, med oplægsholder Mikkel Hørby. Han er familieterapeut og har gode råd til, hvordan I som forældre kommer lettere gennem hverdagen med børn. Mødet afvikles i samarbejde med de øvrige institutioner i vores netværk ”Muffen” og afholdes i Utterslev Børnegård, som ligger på Sokkelundsvej 25.

Se opslag, der hænger i huset, eller vedhæftede indbydelse.

Vi håber at se rigtig mange af jer til en aften om, hvordan forældre kan støtte deres barns trivsel og udvikling i hjemmet.

Regntøj
Vi vil bede jer tjekke jeres barns garderobe, så I ved, at regntøj, gummistøvler og ekstratrøjen er i den rigtige størrelse, så det er klar til efterårets regnvejr.

Husk navn i alt, ellers ender det med stor sandsynlighed i vores glemmekasse i kælderen.

Naturuge
I næste uge har vi naturuge for de 3-6-årige. Det betyder, at alle 3-6-årige børn mødes på legepladsen hver dag fra kl. 8.30. Der vil være aktiviteter på legepladsen og ture i onsdagsgrupperne, altså på tværs af stuerne, alt sker under temaet "Fra jord til bord".

Husk påklædning der passer til vejret. Vi spiser på legepladsen eller på turene og fortsætter aktiviteterne ude til kl. 14.00.

"Syng højt"
Traditionen tro skal alle børn til et stort sangarrangement på Bellahøj Friluftsscene den 30. august, hvor vi sammen med mange andre børn hylder de mindre børns sangglæde. I øjeblikket øver børnene sig på fire nye sange.

Vær her kl. 9.00, for det tager lidt tid, når 96 børn og deres voksne skal ud af lågen samtidig.

Eid-fest
Sæt X i kalenderen den 6. september, hvor vi har eid-fest i Børnehuset Gemmet fra kl. 15.00 til 16.45 for at markere muslimernes religiøse festdage. Der vil være forskellige aktiviteter i løbet af eftermiddagen, som I kan deltage i sammen med jeres barn.

Der kommer indbydelse i næste uge.

Hilsen

alle i Børnehuset Gemmet / Merete

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.