Uge 3: Kaste og gribe

Ugens bevægelser: At kaste og gribe

Godt nytår til alle. Vi er klar til starte året med en ny bevægelse hver uge.

"Ugens bevægelse" er en helt simpel øvelse, som vi vil øve med børnene her i Børnehuset Gem­met, og som I forældre skal øve med jeres barn uden for tiden i Gemmet. Vi opfordrer jer til at tænke på det gennem hele dagen, altså både på værelset om morgenen, i stuen og i køkkenet, men også når I er på vej til Gemmet, og når I er i haven eller på legepladsen.

I denne uge har vi slået to øvelser sammen, nemlig "at kaste" og "at gribe" så I skal kaste og gribe så meget som muligt til eller sammen med jeres barn.

Det helt lille barn har meget svært ved at kaste, men kan se I gør det og måske gribe bamsen eller lignende, når I kaster på helt kort afstand. Eller I kan kaste noget legetøj til barnet, der sidder på gulvet. Det er rigtig fint, hvis et lille barn øver sig i at kaste, selv om det er helt uden retning og ikke særlig kontrolleret.

Det lidt større barn skal både øve at kaste og gribe, men ofte er det lettere at øve med noget, der ikke er en bold, måske en ris-pose, en bamse, huen eller nøglerne lige foran hoveddøren - så skal du jo først kaste til dit barn, og barnet skal kaste det tilbage.

Det større barn skal øve at kaste alt - bolde, måske I jeres gang eller læg en bold i indkørslen, så den ligger klar, til I kommer hjem. Så kan I kaste og gribe i fem minutter, inden I går ind. I kan også kaste klementinen til jeres barn i stedet for at give ham/hende den i hånden, opfor­dre jeres barn til at kaste de snavsede strømper til jer osv. osv.

Altså kast og grib, så meget I kan komme til. Jeg lover, at I også får det sjovt sammen, husk at aktiviteten skal være alderssvarende.

God fornøjelse - der kommer en ny bevægelsesøvelse i uge 4.

Hilsen alle i Gemmet

Merete

PS Anders har selvfølgelig skrevet en sang om sanserne. Se den her.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.00

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.