Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV
Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk
Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19
Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard
Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.
Menu
Eftermiddage forår 2017
Kære forældre
Som tidligere skrevet giver de ekstra ressourcer, vi har fået på budgetåret 2017, mulighed for at arbejde mere i mindre grupper – også om eftermiddagen. Derfor har vi dannet ti grupper, der sammen med en af de tre ressourcepædagoger Louise, Amanda og Karina skal arbejde en eftermiddag om ugen fra kl. 13.00 til 16.00. Du kan se disse grupper på side 2 i vedhæftede pdf.
Meget forskning viser, at læring og trivsel sker bedst i små grupper. Samtidig vil der være lidt færre børn på stuerne om eftermiddagen, fordi nogle børn vil gå fra deres stuer og lave aktiviteter samen med jævnaldrende børn fra andre stuer.
Det er muligt at eftermiddagsgrupperne går på tur, men hvis du/I ikke har fået besked på forhånd, vil de være hjemme senest kl. 15.00.
Hvis du henter meget tidligt en dag, hvor dit barn skal i eftermiddagsgruppe, skal du give besked om morgenen, så han/hun ikke kommer med på en tur.
De mindste børn er ikke med i eftermiddagsgrupperne. De har brug for deres vante rammer, relationer til børn fra deres egen stue og personale fra deres stue. Men når nogle børn forlader stuerne om eftermiddagen, giver det personalet mulighed for at give de tilbageværende børn mere opmærksomhed.
De grupper hvor de fleste børn sover til middag, starter først kl. 14.00. De børn, der skal i skole til sommer, er ikke med i eftermiddagsgrupperne - de har travlt med deres teater.
Hvis I har generelle spørgsmål, så spørg Merete. Hvis I har spørgsmål om jeres barn, er det ressourcepædagogen på eftermiddagsgruppen eller personalet på jeres barns stue, der skal give jer svar.
Hilsen
Alle i huset/Merete
Åbningstider
Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00
Fredag:
7.00 - 16.00
Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.