Nyhedsbrev jan 22

Kære forældre

Jeg håber, vi er ved at være gennem de fleste coronaudfordringer på personalesiden. De med­arbejdere, der har været smittet, er ved at komme tilbage – det er dejligt!

Tak til jer, der tester og tester og tester jeres børn.

Tak til jer, der holdt jeres børn hjemme eller hentede tidligt sidste fredag – det var der rigtig mange der gjorde. De børn og voksne, der var i Børnehuset Gemmet, havde en god dag -TAK!

Der er desværre personaleændringer på vej
Sham, Magnus og Caroline Marie skal starte studier 1. februar. Vi ønsker dem held og lykke og håber, at de erfaringer, de har gjort hos os, gør dem til en endnu bedre jordemor, fysiotera­peut og sygeplejerske. Hvis de fortryder og vil være pædagog, vil de blive modtaget med åbne arme her i Børnehuset Gemmet. Heldigvis fortsætter de som vikarer, så ofte de kan overkom­me det.

Caroline, der er pædagog på Blå stue, har valgt at søge nye græsgange tættere på sit hjem. Held og lykke det nye sted.

Vi søger nye pædagoger, men det er altså ikke nemt. Vi har fået nogle ansøgninger, men vi har endnu ikke valgt den rette. Hvis vi ikke får nye pædagoger, kan vi blive nødt til at ansætte pædagogmedhjælpere i stedet for pædagoger, fordi vi har brug for noget ro.

Vi har altid haft og vil stadig stræbe stædigt efter at have tre pædagoger på hver stue, men det er ikke sikkert, vi kan nå det i de kommende måneder. Der er simpelthen ikke pædagoger nok i København.

Der vil stadig være fire medarbejdere på hver stue, heraf mindst to 2 pædagoger:

  • Thit vil blive fast pædagogmedhjælper på Grøn stue.
  • Nana vil blive pædagogmedhjælper på Rød stue.
  • Oliver vil blive fast pædagogmedhjælper på Gul
  • Dea vil blive fast pædagogmedhjælper på Blå.
  • Vi søger også en pædagogmedhjælper til Lilla stue, men har ikke fundet den rette.


Der tages forbehold for ændringer, hvis vi får fat i de pædagoger, vi søger og når der kommer studerende osv.

Vi har fået nye vikarer i huset – når alt er faldet på plads efter 1. februar, skal jeg sørge for billeder, navne osv.

Naturuge i uge 4
Næste uge er naturuge for børn over tre år. Det skal handle om Grønland og dyrene i Grønland. Der vil være aktiviteter her i på legepladsen og ture til Zoo. Læs mere på Famly, hvor Grøn stue har lavet en ”Nyhed” om det.

Mødetid for børn over tre år er kl. 9.15. Den dag jeres barn skal på tur er mødetiden kl. 09.00. Husk varmt tøj og ekstra vanter, da vi er ude fra kl. 8.30 til 14.00!

God weekend

Hilsen Merete

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.00

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.