Menu
Årsplan 2019 og evaluering 2018
Du kan hente det hele som pdf-fil her.
Evaluering af 2018
Naturuger og sansemotorik
Vi har gennemført fire gode naturuger, hvor de tre- til seksårige lærte om årstiderne.
- Vinter fx ved at tage udgangspunkt i Grønlands flora og fauna, lave forsøg med is, bygge en iglo og køre med "hundeslæde" på legepladsen.
- Forår fx ved at så og plante på legepladsen.
- Sommer fx ved at skabe læring om landbrug gennem emnet Fra jord til bord. Vi havde blandt andet høns på legepladsen, gruttede korn og lavede mad på bål.
- Efterår fx ved at iagttage og sanse efteråret ved blandt andet at samle blade og lave kranse, se på efterårets farver samt smage på bær og frugter.
I de to særlige uger med aktiviteter for de nul- til toårige blev børnenes sansemotoriske udvikling styrket således.
- Vestibulærsansen, også kaldet balancesansen, ved at børnene snurrede, trillede, svingede, legede med bolde og i det hele taget havde hovedet i forskellige stillinger.
- Kinæstesiske sans, også kaldet muskel-ledsansen, ved at børnene brugte kræfter, havde ledsammenstød ved fx at hoppe eller ved personalets hjælp at gå langt.
- Taktilsansen, også kaldet følesansen, ved at børnene fik hård og blød massage og berøring med forskellige materialer som børster, fjer og gummi. Vi legede også med vand og kartoffelmel.
Alle aktiviteter bruges flittigt i onsdagsgrupperne, hverdagen og motorikaktiviteter med blandt andre Amanda.
På vores forældremøde i november afholdt Amanda, der er uddannet psykomotorisk terapeut, oplæg om børns sansemotoriske udvikling.
Vi har også forsøgt at samarbejde med jer forældre om alle børnenes motoriske udvikling ved at udsende og ophænge en Ugens Bevægelse, som udføres både af os i Børnehuset Gemmet og af jer sammen med jeres børn. Dette tiltag udtrykte I forældre anerkendelse for til vores forældremøde, TAK.
Vores mål om at udvikle personalets kompetencer til at støtte børnenes motoriske udvikling er også nået, blandt andet ved hjælp af Amandas kyndige oplæg og støtte i hverdagen.
Forældrearrangementer
Vi har i september afholdt forældremøde med oplæg af Mikkel Hørby omkring emnet Sæt grænser med god samvittighed og skæld mindre ud. Dette forældremøde blev afholdt i samarbejde med de øvrige institutioner i vores netværk Muffen.
Der har været afholdt cafeer på stuerne og et forældremøde, hvor der foruden bestyrelsen, støtteforeningen og stuemøder også var oplæg af Amanda om børns sansemotoriske udvikling.
Vi nåede desværre ikke at afholde forældremøde for nye børns forældre. Her er vi ikke tilfredse med vores egen præstation, særligt ikke fordi vi fik mange nye børn i 2018.
I samarbejde med bestyrelse og støtteforening har vi afholdt et legepladstræf. Et andet blev aflyst på grund af regnvejr.
Øvrige aktiviteter blev gennemført med positive tilbagemeldinger fra jer forældre.
Tidlig indsats
Ved udgangen af 2018 afsluttede vi vores projekt Tidlig Indsats, hvor vi var en lille del af et toårigt, kommunalt projekt. Det betød, at kommunen har fulgt vores arbejde tæt, og vi har fået sparring, kurser, foredragsholdere osv.
Vi kom gennem projektet med fire overordnede temaer:
- Alle børns deltagelse, hvor vi arbejdede med at blive opmærksom på, om alle børn deltager ligeværdigt i leg og aktivitet, og om vi støtter alle brn i at udnytte deres potentiale bedst muligt.
- Fysisk indretning, hvor vi har indrettet vores stuer med tematiserede legeområder, så stuerne er delt op i mindre legezoner, hvor det er tydeligt, hvad man kan lege med. Ligeledes laver vi legezoner på bordene for at skabe tydelighed og inspiration til leg.
- Sprogindsats, hvor vi har haft fokus på at blive bedre til at integrere sprogstimulering som en del af vores hverdag, blandt andet ved at benytte de ti sprogstrategier.
- Styrke de mindste børns grundmotorik, hvor vi har fået oplæg fra Amanda, der er psykomotorisk terapeut. Vi har afviklet to motorikuger for de mindste, men også haft øget fokus på børnenes sansemotorik i hverdagen. Vi har købt en masse materialer til at støtte vores aktiviteter.
Grundlæggende har forældresamarbejdet og den tidlige indsats med det enkelte barn også været i fokus. Det betyder, at vi har:
- Afholdt lidt flere forældresamtaler end tidligere.
- Brugt materialet Tidlig Opsporing til alle børn, dog kun som internt værktøj.
- En gang om måneden haft besøg af vores tværfaglige team, hvor vi med forældrenes tilladelse har drøftet enkelte børns temaer samt vores generelle udfordringer/temaer.
Vi synes, vi er nået langt, og vi har været glade for sparring, kurser og foredrag, men når man arbejder så fokuseret, dukker der altid nye emner op, som man kan tage fat i.
Derfor vil vores fokuspunkter for 2019 også ligge under ovennævnte temaer, men med en ny vinkel. I vil få vores fokuspunkter for 2019 på skrift sidst i marts.
Årsplan 2019
Uger med særlige aktiviteter
Naturuger for de tre- til seksårige
Vi afholder fire naturuger for de tre- til seksårige, en i hver årstid. Naturudvalget beslutter mål og forbereder aktiviteter.
De nul- til toårige får også udfordret deres interesse for naturen i hverdagen på stuerne og på legepladsen samt på fire årstidsture.
Motorikuger for de nul- til toårige
Vi afholder to motorikuger for de nul- til toårige, hvor målet med vores aktiviteter er at styrke børnenes tre grundsanser - vestibulærsansen, den kinæstetiske sans og taktilsansen.
Både de tre- til seksårige og de nul- til toårige udfordres motorisk i hverdagen, i aktiviteter på legepladsen, på ture og i onsdagsgrupperne.
Cafeer og julehygge
Stuerne arrangerer mindst en eftermiddagscafe om foråret og en i sensommeren/efteråret.
Desuden afholdes julecafe på stuerne.
Forældremøder
- Forældremøde i samarbejde med de øvrige institutioner i vores netværk Muffen.
- Et møde for nye børns forældre
- Forældremøde med valg til bestyrelsen, støtteforeningen Børnenes Aktivitetsfond og stuemøder afholdes i efteråret.
Forældretræf på legepladsen
Vi vil gerne skabe rammerne for uformel snak og hygge mellem forældrene og mellem forældre og leder, bestyrelse og støtteforening.
Derfor arrangerer vi to træf på legepladsen, hvor vi serverer kaffe og te samt lægger op til en snak, der ikke specifikt handler om jeres eget barn. Den ene gang vil Merete og bestyrelsen være til stede, den anden gang Merete og Børnenes Aktivitetsfond. Vi vil lægge op til et overordnet emne for vores snak, fx med billeder eller en fagperson til stede.
Vi håber, I vil bidrage til hyggeligt og uformelt samvær. Børnene vil synes, det er fantastisk at dele deres hverdag med jer.
Gamle børns dag
I efteråret inviterer vi de børn, der i foråret 2019 gik ud af Børnehuset Gemmet, til at besøge deres gamle børnehave.
Sprogstimulering
Sprogstimulering vil også i år foregå i mindre grupper midt på dagen. Der føres intern logbog over aktiviteter og udvikling. De samme pædagoger vil være på grupperne i ca. et halvt år ad gangen.
Vi drøfter løbende, om børnene er i de rigtige grupper og retter til, så gruppedannelserne giver mest muligt udbytte for børnene.
Læs også om emnet i vores virksomhedsplan.
Sommerfest
Vores sommerfest afholdes for børn og forældre.Vi begynder kl. 16.15.
Traditioner omkring jul og eid
En dag i december går vi til julegudstjeneste i Brønshøj kirke. Når vi kommer hjem spiser vi risengrød.
Stuerne går luciaoptog og holder julecafe for børn og forældre.
Vi holder eidfest for børn og forældre, med det helt store kagebord.
Fokuspunkter for 2019
Se opslag i huset.
Kalender for 2019
Onsdagsgrupper
Alle onsdage - bortset fra onsdage i skoleferierne - er der onsdagsgrupper. Derfor er mødetiden disse dage senest kl. 9.15.
På dette tidspunkt skal børnene være afleveret, og forældrene skal have forladt børnehuset, så personalet kan koncentrere sig om børnene. Børnene skal fordeles på otte grupper og hjælpes rundt til gruppelokalerne, så gruppeaktiviteterne stille og roligt kan begynde.
Læs mere om onsdagsgrupperne i vores virksomhedsplan.
Festligheder og møder
- marts Intern fastelavnsfest for Børnehuset Gemmet.
- marts Støtteforeningen Børnenes Aktivitetsfond holder fastelavnsfest for hele familien.
??. Forældremøde i netværket Muffen.
- april De børn, der skal i skole i 2019, spiller teater.
- juni Sommerfest
- august Eidfest
- september Gamle Børns Dag
?? Forældrecafe på stuerne
- oktober Forældremøde, blandt andet med valg til bestyrelsen.
- december Julehygge og luciaoptog fra kl. 15.30.
Uger med særlige aktiviteter for børnene.
Uge 6 Naturuge for børn på eller over tre år. Mødetid senest kl. 9.15.
Uge 11 Særligt fokus på motoriske aktiviteter for nul- til toårige.
Uge 19 Naturuge for børn på eller over tre år. Mødetid senest kl. 9.15.
Uge 35 Naturuge for børn på eller over tre år. Mødetid senest kl. 9.15.
Uge 38 Særligt fokus på motoriske aktiviteter for nul- til toårige.
Uge 44 Naturuge for børn på eller over tre år. Mødetid senest kl. 9.15.
Lukkedage
Onsdag 1. maj Overenskomstmæssig fridag
Fredag 31. maj Fredag efter Kristi himmelfartsdag
Onsdag 5. juni Grundlovsdag
14. og 15. november Pædagogiske dage
24., 27., 30., 31. dec Juleferie. Vi har dermed lukket fra og med 24. december 2019 og er tilbage igen torsdag den 2. januar 2020.
Åbningstider
Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00
Fredag:
7.00 - 16.00
Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.
Kontakt
Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV
Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk
Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19
Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard
Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.