I vores virksomhedsplan kan du læse om den overordnede pædagogiske målsætning samt de retningslinjer, vi er blevet enige om i Børnehuset Gemmet.

Virksomhedsplanen er senest revideret i juli 2022. Du kan hente den som pdf her eller læse den herunder.

Virksomhedsplan for Børnehuset Gemmet

Forord
Du sidder nu med Børnehuset Gemmets virksomhedsplan i hånden. Virksomheds­planen skal fortælle forældre og andre interesserede om vores holdninger til arbej­det med børn, vores mål og om vores hverdag i Børnehuset Gemmet.

Ud over dette er virksomhedsplanen et styringsredskab for bestyrelsen og perso­nalet. Det vil sige, at den skal hjælpe os med at fastholde de mål, vi har sat for vores pædagogiske arbejde. De fem stuer har selvfølgelig deres særpræg, men denne plan siger noget om vores fælles mål.

Udarbejdelsen af virksomhedsplanen sker løbende. Personalet og bestyrelsen de­batterer det kommende års prioriteringer, ændringer og fokuspunkt. Herefter udar­bejder personalet det kommende års årsplan, læreplan og ændringer i virksom­hedsplanen. Vi sikrer os, at vi arbejder med målene i læreplanen.

Når dette er gjort, godkender bestyrelsen materialet, og det uddeles til forældrene i begyndelsen af det nye år. Hverken virksomhedsplanen eller læreplanen ændres hvert år, men der udarbejdes en ny årsplan hvert år.

Vi tager ofte billeder i dagligdagen til stor fornøjelse for både børn og forældre, men også for at dokumentere vores arbejde overfor forældre og bestyrelse. Bille­derne bliver delt på Famly, hængt op på stuerne, på gangene eller bliver sat i mapper på de enkelte stuer.

Vores dokumentation sker via Famly, nyhedsbreve, opslag, hjemmesiden www.gemmet10.dk samt naturligvis den daglige kontakt med forældrene.

Vi er glade for denne virksomhedsplan og har glædet os til at vise den til jer.

Hvis nogen har lyst til at kommentere eller diskutere indholdet i virksomheds­planen, vil vi blive endnu mere glade.

God læselyst!

Pædagogisk målsætning
Det er vores mål – i samarbejde med forældrene – at sikre børnene en alsidig per­sonlighedsdannelse, selvstændighed og livskvalitet samt fremme deres udvikling på de følelsesmæssige, intellektuelle, sociale og motoriske områder.

Børnenes behov for samvær, mangeartede oplevelser og udfordringer skal tilgode­ses, således at de bliver i stand til at håndtere de udfordringer og problemer, de vil møde i barndommen og senere i livet.

Børnene skal lære normer og værdier at kende, som er alment gældende for med­menneskeligt samvær i et samfund med mange kulturelle påvirkninger.

I vores arbejde mod disse mål ønsker vi, at der skal være en atmosfære af nærvær, omsorg, læring og glæde.

Aldersintegration
Det er et mål for os at skabe en hverdag for børnene, hvor de kan være sammen med børn i andre aldersgrupper end deres egen. Det giver det enkelte barn mange muligheder og udfordringer, uanset om det er et eller seks år. Alle børn – store som små – får gode muligheder for at lære af hinandens forskelligheder i en dagligdag, hvor de spiser, sover, leger, skændes, kæler, pjatter og oplever sammen.

Vi har også gode muligheder for, at søskende kan være sammen i dagligdagen. De børn, der ikke har søskende, kan indgå i ”søskendelignende” relationer, fordi de er tæt på børn i andre aldersgrupper.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle søskende kommer til at gå på samme stue – de kan ofte være sammen alligevel, da vi har "åbne døre" stuerne imellem.

Det at have en hverdag sammen med andre børn både yngre, ældre og jævnaldren­de, mener vi, er givende for børnene og fremmende for videregivelse af den speci­elle børnekultur, der kun findes mellem børn. Det er den børnekultur, som man i ”gamle dage” fandt på gader, stræder og i gården, da børnene gik hjemme hos mor. De uskrevne ”regler” for leg og social samvær indøves på en naturlig og let måde.

Som personale har vi et bredt normalitetsbegreb, der indebærer, at vi ikke sætter børnene i ”udviklingsmæssige båse.” Børn udvikler sig i forskellige tempi, og det er helt normalt. Derfor følger vi det enkelte barns udvikling og vurderer om den over en periode er tilfredsstillende. Vi har indarbejdet begreberne om progressi­ons- og regressionsinteresser i vores dagligdag. Dette indebærer, at børn i nogle perioder eller situationer søger nye udfordringer er nysgerrige og udvikler sig meget hurtigere end ”normalt” og i andre perioder eller situationer er mere tilbage­holdende, indadvendte og søger mere tryghed. Dette er efter vores overbevisning en normal udvikling, som vi bifalder og tilskynder. Men vi er også meget bevidste om ansvaret for at se, om barnet over en længere periode og på alle områder udvikler sig i den rigtige retning. Sker det ikke, vurderer vi på hvilke områder, vi skal sætte ind for at støtte det enkelte barn.

Med progressions-interesse mener vi: At give plads til at børnene kan få lov til at udvide grænserne for deres handle- og udfoldelsesrum – komme til næste ud­viklingszone. Realiseringen af progressions-interessen er vigtig, fordi der i denne ligger oplevelsen af gennem egen handling at forandre, skride fremad og kunne noget. Denne fremadrettede bevægelse kan også beskrives som barnets eget forsøg på at træde på speederen og kaste sig ud i aktiviteter og forehavender, som det må­ske på andre tidspunkter ikke har lyst til/er parat til. Det kan f.eks. være en toårig pige, der selv ønsker at gå fra Blå stue i stueetagen og op til Gul stue på 2. sal, fordi hun vil lege med en, hun var i onsdagsgruppe med dagen før.

Med regressions-interesse mener vi: Den modsatrettede orientering. Opmærk­somheden og energien er her rettet mere tilbage og indad, mod det trygge, det kravfri. Der hvor behovet ikke er nye udfordringer, men at etablere en ro og tryg­hed til følelsesmæssig at tanke op, til at få lov til at lade indtryk og oplevelser falde på plads. Man kan beskrive det som barnets eget forsøg på at træde på bremsen, før barnet igen har det psykiske overskud til progressions-interessen. Det kan være den femårige dreng, der i lang tid selvstændigt har færdedes i hele huset og pludselig kun ønsker at gå på besøg på de andre stuer, hvis han får en kammerat med.

Det miljø, vi skaber med fuld aldersintegration på stuerne, fremmer muligheden for arbejdet med progressions- og regressionsinteresser.

For os betyder aldersintegration, at barnet får lov til at udvikle sig individuelt og som en del af et fællesskab, hvor børn lærer af hinanden.

Børnene giver hinanden ”positiv særbehandling." Eksempelvis hjælper et større barn det mindre barn. Det lille barn får "særbehandlingen," men det store barn får også noget ved at yde hjælpen. Det lærer noget om det andet barn, og det oplever, at det kan noget – har opnået en kompetence. Det lille barn ser, hvad det store barn kan, og hvor glad han/hun er for at kunne hjælpe. Børnene beriger hinandens liv. Et par andre indlysende eksempler er, at de mindre lærer af de store, og at de store får gode muligheder for at vise omsorg og tage hensyn til de mindre børn.

Det er ikke således, at personalet beder de store børn hjælpe eller holde øje med de mindre børn – det skal personalet nok tage sig af – men ofte ser vi, at de store selv vælger at hjælpe de små, lege med dem eller hente en voksen, hvis de ser et mindre barn, der har brug for støtte.

Forskellige aldre = forskellige behov
Vi har børnene fra nul til seks år på samme stuer, fordi vi er sikre på, at det berig­er børnene. Det betyder ikke, at deres behov er ens, og at de bliver tilbudt det samme - tværtimod. Hvis børn skal have lige udviklingsmuligheder, skal de netop behandles forskelligt med hensyntagen til alder, behov, interesser og evner.

De yngste børn har brug for meget tryghed og omsorg og for, at der er voksne omkring dem. Vi laver aktiviteter med dem på stuerne f.eks. rytmik, sanselege og vandlege. Vi læser små pegebøger og synger mange fagtesange. Når vi er på tur med dem, er det små ture, der tager hensyn til deres sovetider og deres behov for at opleve de nære ting. Dette er ofte ture i nærområdet til parker og mosen. Natur­aktiviteter har ofte form af at samle kastanjer, se på regnorme og gråspurve.

I løbet af dagen er det vigtigt, at disse børn også har mulighed for selv at etablere kontakt til de ældre børn, og det ser vi tydeligt, at de gør efter en periode i institu­tionen.

De mellemste børn har brug for flere og lidt længere ture f.eks. i skoven, i teateret og på nye og spændende legepladser. De har brug for flere tilbud om kreative ak­tiviteter, og vi stiller et øget krav til koncentration og fastholdelse i en aktivitet. Med dem spiller vi spil, tegner, klipper og læser billedbøger. Vi stiller flere krav f.eks. om selvhjulpenhed og selvstændig stillingtagen til konkrete valg. De får lidt mere ”frit spillerum,” f.eks. elsker de at lege i de små rum uden voksne. Samtidig har de stadig brug for tryghed og omsorg, men nu er de modne og trygge nok til selv at opsøge den.

Vores største børn får mere frihed f.eks. må maks. seks børn være alene på lege­pladsen, de får flere valg og der bliver stillet flere krav. F.eks. krav om større kon­centration og længere fastholdelse i en aktivitet. De er videbegærlige, så vi laver aktiviteter, der giver ny viden f.eks. om dyr, færdsel eller gamle dage. Vi tager på længere ture f.eks. heldagsture i naturen. Vi tegner, maler, klipper, klistre og har andre nye kreative aktiviteter med krav om at øve sig – også hvis det er svært. Disse børn er rimeligt selvhjulpne i hverdagen. De har ind imellem brug for om­sorg og trøst men har i høj grad brug for, at der bliver lyttet til dem, talt med dem, og at deres ønsker og behov bliver taget seriøst, samt for at der bliver givet begrundelser for hvorfor et eller andet ikke kan lade sig gøre.

Det har været svært for os at beskrive de tre gruppers behov, fordi de i dagligdag­en er flettet meget sammen, og de enkelte børn let kan befinde sig i forskellige grupper i forskellige situationer. Vores grundide er jo netop ikke at sætte børnene i udviklingsmæssige båse. Når vi alligevel har formuleret disse tre grupper, er det for at beskrive, hvad, vi mener, er vigtigt for forskellige børn og for at fortælle, at fordi man går i aldersintegreret institution, skal det toårige barn ikke tilbydes det samme som et femårigt, og der skal ikke stilles de samme krav. Det ville ikke være til barnets bedste.

Omsorg
Omsorg er vigtig for alle børn, både de små og de store. Vores definition på omsorg er:

”(Med omsorg) menes en særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for, og som tjener et andet menneskes velbefindende, dvs. trivsel. Således handler pædagogen omsorgsfuldt, når hun er i stand til at forstå barnets intentioner, når hun kan se med barnets øjne og magter at skabe grundlag for, at barnet kan indfri sine intentioner.”
Liv og læring i vuggestuen, Stig Brostrøm m.fl., Dafolo Forlag 2010, side 31.

I vores praksis vil vi bruge det i vores daglige arbejde ved at:
♦   hellige os den enkelte i institutionen.
♦   insistere på at være nærværende.
♦   udfordre børnene.
♦   organisere vores arbejde og opdele børnene i mindre grupper.
♦   synge og lege med børnene, også ud over samlingen.
♦   tumle, kravle, løbe, fjolle mv. for at inspirere.
♦   planlægge og gennemføre aktiviteter.
♦   anerkende det enkelte barn.
♦   opdrage til social forståelse.

Aktiviteter
Fire af ugens dage er det stuerne, der er centrum for de aktiviteter, Børnehuset Gemmet tilbyder. Legen er det et- til seksårige barns måde at lære på. I legen dannes selvstændige tanker, de mange gentagelser giver børnene vigtig viden, og de træ­ner deres evner til at være sociale, kreative, initiativrige og igangsættende. Derfor er legen så vigtig for børn, og derfor er det vigtigt for os at skabe rum og ro til for­dybelse i legen, hvad enten det er mellem børn eller mellem børn og voksne.

På stuerne tilbydes også kreative aktiviteter, spil, konstruktionslege (f.eks. lego og togbaner), leg i dukkekrogen, ”tumlelege” m.v.

Vi håber at kunne skabe en rar og nærværende atmosfære, hvor der er god plads til at lege, grine, hygge samt til at vise omsorg og respekt for hinanden.

Mange af de aktiviteter vi laver på stuerne, kan børnene selv vælge til eller fra. Det vil sige, at både små, mellem og store børn kan deltage – enten fordi de har lyst eller på opfordring fra personalet. Andre aktiviteter arrangerer vi således, at vi vurderer, hvad børnene har brug for og hvilke børn, det vil være godt at ”koble” sammen (f.eks. i forsøg på at etablere nye venskaber). Disse aktiviteter gør vi meget for at overtale børnene til at deltage i, og det bliver almindeligt for børnene, at nogle aktiviteter vælger de selv, om de vil deltage i, og andre ”skal” de deltage i – eller har de ikke mulighed for at deltage i. Denne vekselvirkning mellem selv at kunne vælge til og fra samt at skulle deltage i forskellige aktiviteter lærer børnene, både at der er noget man skal, fordi voksne har valgt, at det er udbytterigt for dem, og det lærer dem at vælge mellem forskellige muligheder. Vi mener, det er vigtigt, at de lærer både at håndtere, at andre har valgt for dem og en eventuel skuffelse over ikke at kunne deltage. Men det er også vigtigt, at de lærer at vælge ud fra egne behov og interesser. Begge dele er kompetencer, der er vigtige at have med, når barnet forlader børnehaven.

Indimellem arrangerer vi aktiviteter, hvor alle vores børn er med enten stuevis (f.eks. en skovtur til Hareskoven) eller hele huset sammen (f.eks. fastelavn eller den årlige tur til børne-jule-gudstjeneste). Disse aktiviteter arrangeres naturligvis, så der bliver taget hensyn til alles behov.

Aldersopdelte aktiviteter på tværs af stuerne
En fast dag om ugen opdeler vi børnene i otte aldersopdelte grupper og laver akti­viteter dels her i Børnehuset Gemmet, på legepladsen og på ture ud af huset. Grup­perne bliver opdelt en gang om året, således at børnene er i de samme grupper et helt år. Dog kommer der justeringer efter jul.

Det overordnede mål med disse grupper på tværs af huset er at støtte børnene i at etablere venskaber på tværs af stuerne. Det er vigtigt, at alle større børn har venner på de andre stuer, så de har lyst til at færdes på alle etager og har mange venner at vælge imellem. Vi ser helt tydeligt, at der i disse grupper skabes nye kontakter, og at det bliver lettere for børnene at fastholde venskaber med børn fra andre stuer.

I grupperne planlægger vi aktiviteterne, så de er alderssvarende, og vi forsøger at tage fat i børnenes interesser og bruge dem i aktiviteterne. Vi opstiller mål for ak­tiviteterne og samværet og evaluerer efterfølgende disse mål. Der bliver mindst hvert halve år lavet en skrivelse til forældrene om gruppens arbejde i den kom­mende tid. Desuden skrives der i Famly om, hvad de har lavet, skal lave næste gang m.v., hver gang gruppen har været sammen.

Når der er gruppedag samles vores mindste børn altid i to grupper og laver sanse­lege, sang og bevægelse, og der er altid en ansat fra deres egen stue til stede. Dette medfører, at vi får skabt et let genkendeligt og trygt miljø, der gør, at de mindste også er glade for disse gruppedage.

Sang og musik
Sang og musik – gerne i forbindelse med bevægelse – er vigtige elementer i bar­nets udvikling. Gennem sang og musik lærer børnene både om sig selv og omver­denen, og når der sættes fagter eller bevægelse sammen med musikken/sangen, påvirkes flere sanser og børnenes sprog udvikles.

Vi oplever, at børn er glade for at synge, lytte til musik, danse og bevæge sig. Så der er mange gode argumenter for, at rytmik, hvor sang, musik og bevægelse kom­bineres, er en aktivitet, vi ofte har her i Børnehuset Gemmet både på stuerne og i grupperne.

Hver dag synger vi med børnene, når vi samles på stuerne lige før frokost. Des­uden bruger vi meget sange og fagtelege med de mindste børn i løbet af dagen, og vi synger i spontane situationer, f.eks. når vi venter på bussen.

Højtlæsning
Højtlæsning er vigtig for alle børn. Det styrker sprogudviklingen og ordforrådet og giver det større barn et mere nuanceret sprog. Det skærper fantasien, øger koncen­trationen, giver børnene nyttige erfaringer og støtter barnets egen læsning. Des­uden er næsten alle børn meget glade for højtlæsning.

Derfor er det vigtigt med højtlæsning hver dag. Vi tilbyder et supplement til den højtlæsning, der foregår i hjemmet f.eks. ved sovetid.

Natur
Det er vores mål at give børnene glæden ved at færdes i naturen. Ligeledes ønsker vi at bevidstgøre dem om årets gang i naturen og gøre dem ansvarlige, når de fær­des i den.

Børnene skal opleve naturen som en del af deres hverdag, både på legepladsen og uden for Børnehuset Gemmet. Når børnene ser, at de voksne, der er omkring dem, glædes ved naturen, er nærværende og engagerede, så tror vi på, at denne glæde videregives til børnene.

Vi mener, det er vigtigt, at børnene oplever sig selv som aktive og selvstændige individer, der tør tage et medansvar for at "passe på" naturen omkring os. Vi star­ter i det små med for eksempel at vande blomsterne, se på snegle, orme osv.

Vi har et naturudvalg bestående af fire medarbejdere. De planlægger husets naturaktiviteter for et helt år ad gangen, så der bliver forløb og sammenhæng i vores naturtilbud.

Fire gange om året afholder vi naturuge. Disse uger har et tema, som er tilpasset børn over tre år. I naturugerne er der aktiviteter udendørs fra kl. 8.30 til 14.00 – uanset hvordan vejret er.

Motorik – bevægelse - selvværd
Legepladsen er det ”rum,” der giver bedst mulighed for fysisk udfoldelse. Derfor bruger vi den meget. Børn over tre år er f.eks. ude hver dag, oftest mellem kl. 12 og 14. Vores børn fra nul til tre år er også ofte ude. Det er et mål for os, at de er ude min. 3 gange om ugen hele året, men vi er mere ude i sommerhalvåret.

På legepladsen er der masser af tid til selvvalgte lege på tværs af stuer og alder. Personalet vil, når der er mulighed for det, indgå i børnenes lege og sætte uden­dørs aktiviteter i gang.

På de enkelte stuer laves der rytmik og bevægelseslege. Aktiviteterne i onsdags­grupperne på tværs af huset er ofte med fysisk udfoldelse som et mål eller delmål. F.eks. kan det være mavedans, rytmik eller løb.

Det er vigtigt for os, at dagligdagens aktiviteter er præget af, at børnene gør så meget så muligt selv. F.eks. går de selv op og ned af trapperne, kravler op af sti­gerne til krybberne og op på Trip Trap-stolene, tager selv tøj af og på, er med til at dække bord, hælder selv mælk op osv.

Dette styrker både motorikken og sanserne, men i lige så høj grad barnets selv­værd. Det er en glæde at se børn være stolte og glade, fordi de ”selv kan,” selv om det måske tager lidt længere tid eller de spilder lidt. For os handler det om at vise dem den tillid, der gør, at de får lyst til at gøre tingene selv, i stedet for at vi voks­ne gør det for dem.

Da vi er gode til at opdele vores børn i mindre grupper og gå på tur eller på lege­pladsen med en del af dem, kan fysisk aktivitet også foregå i mindre grupper på stuerne.

Skolestart
Til de børn, der går ud for at starte i skole, laver vi en mappe med billeder og teg­ninger fra årene i Børnehuset Gemmet, samt med små sjove kommentarer om og fra barnet. Denne mappe får hvert barn med hjem på deres sidste dag hos os. Mappen giver barnet, familien og evt. børnehaveklassen mulighed for at skabe en ”rød tråd” fra tiden i Børnehuset Gemmet videre til skolen.

De børn, der er gået ud af Børnehuset Gemmet, bliver inviteret på besøg en efter­middag, året efter de er gået ud. Både de ”gamle børn” og institutionens børn er meget glade for dette gensyn og glæder sig til dagene.

Vi har et formaliseret samarbejde med Utterslev Skole i kommunens Stærkt Sam­arbejde-gruppe. Vi ved, at vores børn starter på mange forskellige skoler, så de øvrige skoler og fritidshjem holder os løbende informeret om aktiviteter i forbind­else med skolestart, hvilket selvfølgelig formidles videre til forældrene. Vi del­tager, i det omfang det er muligt.

Sammen med Utterslev Skole har vi udarbejdet nogle pejlemærker, der skal sikre, at vi lærer børnene det, de har behov for inden skolestart. Pejlemærkerne handler om

• sociale relationer.
• kognitiv udvikling.

Forældrene får pejlemærkerne udleveret om efteråret i året før skolestart.

Overlevering af viden fra Børnehuset Gemmet til skole/fritidsordning
I vores samarbejde med Utterslev Skole er der lavet et skema, der skal sikre gode overgange fra institution til skole. Tanken, som også er et krav fra Københavns Kommune, er, at vi skal give oplysninger om hvert enkelt barn til skole og fritidshjem/KKFO, så de kan forberede sig og dermed lave en fokuseret indsats for den børnegruppe, de modtager.

Alt laves naturligvis i samarbejde med jer forældre.

På grund af disse skemaer til skolen vil vores skolestartssamtaler for børn, der kan begynde i skole, ligge i januar det år, hvor barnet kan begynde i skole. Hvis I eller vi er i tvivl om, hvorvidt jeres barn er parat til skolestarten, eller vi mener, der er noget, vi skal tale om, holder vi samtale med jer forældre i uge 41 året før, så vi kan aftale en fokuseret indsats og/eller eventuelt en udsat skolestart.

Aktiviteter for børn, der skal begynde i skole
Aktiviteterne for de ældste børn på stuerne og i den ældste onsdagsgruppe er ikke førskoleaktiviteter med særlige bøger, opgaver, temaer osv., men der er naturligvis fokus på, at børnene skal være parate til at begynde i skole samt indgå i nye og andre læringsrum end her i Børnehuset Gemmet.

Det kan for eksempel være

• at arbejde i store grupper og forstå fælles beskeder.
• krav om at fuldføre en stillet opgave.
• samarbejde med andre.
• forståelse for at egne handlinger har konsekvens for fællesskabet.
• øget fokus på at respektere hinandens forskelligheder og holdninger.
• forventning om at børnene bidrager til fælles snak og fortæller, hvad de selv mener, har oplevet og gerne vil.
• fokus på børnenes evne til at løse konflikter mellem dem selv og deres venner.
• forståelse for hvad bogstaver og tal er, og hvad de kan bruges til. De skriver f.eks. deres navn, og vi tæller ting eller kammerater.
• krav om at deltage i regellege og spille spil.
• at lære børnene at træde frem for andre fx ved luciaoptog eller teater­forestillingen.

Vi har også fokus på, at børnene motorisk er klar til at begynde i skole. Både grov- og finmotorisk bevidsthed er vigtig for at kunne lære i skolen. Fx kaster og griber vi bolde, klatrer, hinker og cykler, da det styrker samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel.

I det hele taget skal børnene kunne alle kroppens grundbevægelser, være udhold­ende og kunne kontrollere deres muskelstyrke. De skal kunne holde korrekt på en blyant, tegne former, figurer og mennesker samt klippe efter en streg. Derfor øver vi alt dette, men altid gennem leg, for det er sådan, et førskolebarn lærer bedst.

Sprogstimulering
Loven siger, at alle tosprogede børn over tre år skal have testet, om deres danske sprog er tilfredsstillende og i god udvikling. Når vi har lavet denne test, vurderer Københavns Kommune den og beslutter, om der skal sættes ind med sprogstimu­lering af det enkelte barn, ud over det vi ellers tilbyder i institutionen. Den særlige sprogstimulering kan foregå individuelt eller i små grupper.

Vi har hidtil ikke haft så mange børn det har brug for særlig sprogstimulering. Vi mener, det skyldes, at børnene, fra de starter i institutionen som ca. etårige, opholder sig i et godt sprogstimulerende miljø, hvor de i deres dagligdag ikke bare er sammen med mange dansksprogede børn, men også med mange større børn der jo har et mere udviklet sprog end vuggestuebørn.

Desuden er vi i vores dagligdag meget bevidste om, at institutionen skal være et godt sprogstimulerende miljø. Dette er til fordel både for det lille barn, det dansk­sprogede barn med langsom eller forkert sprogudvikling, det tosprogede barn og det skoleparate barn, der får et mere nuanceret sprog.

I vores dagligdag betyder det, at vi er tålmodige med at lytte til børnene og tale med dem og ikke kun til dem. Vi læser mange bøger, bruger dialogisk læsning, synger sange – gerne med fagter til – og sætter ord på vores handlinger f.eks. ”nu giver jeg dig mælken”, og ”jeg tager lige spillet ned til os”. Vi sætter også ord på børnenes følelser og de handlinger, der sker omkring os.

Vi tager også mange billeder, som ofte sættes op i børnehøjde og senere i stuens fotomappe. Børnene har stor fornøjelse af at tale om billederne også i den periode, hvor de kun siger ”se…” og peger på sig selv. Her kan vi gå ind og sige f.eks. ”ja, du bader nede på legepladsen.”

Vi forventer, at børnene bruger sproget i overensstemmelse med deres evner og alder. Vi har tålmodighed til at vente på, at barnet har formuleret et svar. Vi hand­ler ikke, fordi vi har regnet ud, hvad barnet mener. På den måde øves barnet i at kommunikere.

Forældresamarbejde
Målet er at skabe et hus, hvor børn og forældre føler sig velkomne og synes, der er rart at være. Forældre og personale skal i gensidig respekt skabe en god og tryg hverdag for børnene, således at vi sikrer de bedst mulige vilkår for børnenes ud­vikling.

Desuden er det vores mål at skabe mulighed for, at forældrene kan møde hinanden og tale sammen.

Daglig kontakt med forældre
Vi er imødekommende over for børn og forældre f.eks. ved at sige ordentligt god­morgen, og om eftermiddagen at fortælle lidt om barnets dag i børnehaven. På Famly dokumenterer vi vores arbejde og håber, det også støtter forældrenes og børnenes samtaler om dagen i Børnehuset Gemmet.

Det er vores ønske og håb, at I forældre kommer til os, så I også kan medvirke til at skabe en god daglig kontakt.

Vi forsøger at synliggøre vores arbejde og de givne vilkår for børn og voksne ved bl.a. at skrive et nyhedsbrev med informationer til alle i huset.

Forældremøder
I efteråret afholdes et kort fælles forældremøde, hvor der hvert år er beretning fra bestyrelsen arbejde og valg af forældrerepræsentanter til bestyrelsen. Der er også beretning fra støtteforeningens arbejde og valg af nye repræsentanter til støttefor­eningen. Efter dette afsluttes der på stuerne, hvor der tales om det pædagogiske arbejde på stuen, vinterens planer og aktiviteter og lignende. På møderne kan både forældre og personale sætte punkter på dagsordenen.

Om foråret afholdes et forældremøde i samarbejde med vores netværk Muffen. Her forsøger vi at finde en god og aktuel foredragsholder.

Desuden har vi forældremøde for de nye børns forældre og eventuelt møder med særligt emne fx sproglig udvikling eller skolestart.

Festlige arrangementer holdes efter behov. Det kan være forældrekaffe på stuerne eller på legepladsen, en lille forestilling nogle børn opfører eller andet.

Helt fast ligger det, at vi holder sommerfest og julehygge hvert år.

I sommerhalvåret inviterer vi til legepladstræf, hvor I som forældre kan hygge og tale med os eller hinanden i uformelle rammer, mens jeres børn leger.

Forældresamtaler
Cirka to måneder efter barnets start i Børnehuset Gemmet tilbyder vi en samtale med forældrene, hvor vi sammen kan tale om indkøringen i Børnehuset Gemmet, og hvordan barnet har det i institutionen. Hvad er godt? Er der punkter, hvor I/vi ønsker at se en udvikling?

En lignende samtale tilbydes, når barnet er tre år samt til enhver tid, hvis vi mener, der er behov for det. Det er vores forventning, at også I forældre beder om en sam­tale, hvis I har behov for det.

Der er afsat maks. 25 minutter til samtalerne, og de lægges enten uden for fast ar­bejdstid eller i åbningstiden, hvis stuens øvrige personale selv kan dække fraværet fra stuen. I tilfælde af sygdom på stuen kan vi se os nødsaget til at aflyse samtalen. Der vil altid deltage to pædagoger fra stuen til mødet, og der er mulighed for, at Merete også kan være med.

To-tre gange om året holder vi samtaler med forældre til børn med særlige sproglige udfordringer, så vi i fællesskab kan støtte barnets sproglige udvikling.

Særligt udsatte børn
I alle institutioner vil der altid være nogle børn, der har brug for ekstra opmærk­somhed, f.eks. fordi deres hjemmesituation ikke er så god, som den burde være, fordi de har et handicap, har en langsom sprogudvikling eller har problemer med de sociale relationer. Det er situationer, hvor vi som personale yder en ekstra ind­sats bl.a. for at klarlægge barnets problemer, samarbejde med forældrene og – i samarbejde med f.eks. den pædagogiske konsulent, talepædagoger, psykologer mv. – at finde frem til, hvordan barnet støttes bedst.

Det er vigtigt, at vi som pædagoger ser eventuelle problemer tidligt, således at vi – evt. i samarbejde med andre – kan lave en indsats, før problemerne vokser sig sto­re. I forbindelse med børn med særlige behov ligger der selvfølgelig også en del skriftlige arbejdsopgaver for personalet.

I særlige situationer får vi tildelt støttepædagogtimer til støtte af det enkelte barn. Støtten gives primært til at skabe miljøer, fx mindre grupper eller ændring i ruti­ner, så alle børn får lige muligheder for at deltage i liv og læring i institutionen. Hvis der bliver brug for en plads i en specialinstitution, kan der være lang vente­tid, før der kommer et tilbud om en institution, hvor der bedre kan tages vare på barnets problemer. I denne periode er barnet her i institutionen.

Det er lærerigt for alle vores børn (samt personale og forældre), at være en del af en gruppe, hvor vi ikke alle er ens. Børnene har stor tolerance og forståelse for børn med specielle vanskeligheder og ser det som en naturlig del af hverdagen at tage de nødvendige hensyn.

Kosten i Børnehuset Gemmet
Stuerne spiser fælles frokost omkring kl. 11.00. Er nogle børn på en længere tur eller i gang med en længerevarende aktivitet, skal dette dog ikke afbrydes for at deltage i måltidet. Måltidet er en vigtig stund, hvor vi hygger os, taler/lytter og lærer sociale kompetencer og samværsformer. Desuden er der jo en oplagt chance til at tale om maden: Hvad er sundt/usundt? Hvad kan du lide/ikke lide? Hvad fik I at spise i går? Osv. At samles og have det rart, mens man spiser, er en kultur, vi ønsker at videregive til børnene.

Vi opfylder alle Københavns Kommunes mål vedrørende kost og måltider.

Morgen
Vi serverer en varieret morgenmad frem til klokken 8.00.

Madlavning og fødselsdage
Indimellem bager stuerne eller grupperne, eller de laver simpel mad til børnene på stuen. Det er børnene meget glade for, det giver fællesskabsfølelse og lærer børne­ne om mad og madlavning.

Børnenes fødselsdage fejres ved, at de selv medbringer en ting til at dele ud til stuens øvrige børn. Det kan for eksempel være boller, frugtsalat, pølsehorn, kage, flødeboller eller is.

Personalet
I hele Børnehuset Gemmet er der 15 pædagoger, derudover er lederen også pædagog, og vi har tre pædagogiske medhjælpere samt to lønnede studerende. Det forholdsvis høje antal pædagoger giver et højt fagligt niveau, hvor alle tager ansvar og yder en stor indsats dels for det enkelte barn, men også for den samlede børnegruppe og helheden i Børnehuset Gemmet.

Når vi ansætter personale i Børnehuset Gemmet, forsøger vi at skabe en gruppe medarbejdere med varierede kompetencer og interesseområder, ligesom vi forsø­ger at have både mænd/kvinder, ældre/yngre og nyuddannede/erfarne osv.

Desuden har vi ansat en rengøringsassistent, en kontorassistent og en gårdmand.

Vi prioriterer kurser til personalet højt. Dels fordi det kan være til inspiration for hele personalegruppen, og dels fordi vi tror på, at hvis vi giver personalet de ud­viklingsmuligheder, de ønsker, får vi dygtigere medarbejdere, der ønsker at forbli­ve ansat i mange år. Selvfølgelig er vores midler og muligheder for at være væk fra børnene ikke ubegrænsede. Så vi forsøger at fordele efter tur og prioriterer både i forhold til den enkelte medarbejder, og hvad hele huset kan have brug for. Hvis der er tale om uddannelse på diplomniveau, søger vi Statens Voksenuddan­nelsesstøtte (SVU), så vi kan vikardække i forbindelse med uddannelsen.

Lukkedage
Institutionen holder lukket fredag efter Kristi himmelfartsdag og mellem jul og nytår. Denne beslutning skyldes, at der alligevel kommer så få børn, og at vi der­ved får et meget stort overforbrug af personaletimer, som jo kan komme alle til glæde på et andet tidspunkt.

Derudover har vi lukket to dage om året, hvor personalet holder pædagogiske dage. Her udvikler vi det pædagogiske arbejde i Børnehuset Gemmet samt laver årsplan og læreplan for det kommende år.

Nogle år har vi også lukket 1. maj. Desuden har kommunen bestemt, at vi skal holde lukket grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december.

Alle lukkedage meddeles ved starten af året, dog altid senest tre måneder før af­holdelsen, og der vil året igennem være opslag i institutionen om lukkedagene.

Økonomi
Institutionen har selvforvaltning inden for det udmeldte budget. Hvert år priorite­rer ledelsen og bestyrelsen budgettet for det kommende år, men på forhånd ved vi, at 80 – 85 procent af budgettet går til løn.

Andet skriftligt materiale
Alle forældre får udleveret virksomheds-, års- og læreplan samt introduktionsskri­velse, når de begynder i Børnehuset Gemmet.

Års- og læreplan lægges hvert år på hjemmesiden og kan udleveres ved forespørg­sel på kontoret. Det samme gælder Virksomhedsplanen, som dog ikke revideres hvert år.

Desuden har vi udarbejdet en sorg- og kriseplan med litteratur og diverse andet materiale.

Ud fra Københavns kommunes materiale til forældre og personale har vi udarbej­det sundhedspolitikker samt hygiejneregler, der skal mindske sygdom hos både børn, forældre og personale.

Alt materiale er godkendt af bestyrelsen og udleveres ved henvendelse på konto­ret.

Børnehuset Gemmets vedtægter kan hentes på hjemmesiden eller ved henvendelse på kontoret.

Desuden arbejder vi løbende med vores børnemiljøvurdering. Det vil stå i vores årsplan og de samlede dokumenter, om børnemiljøvurderingen også udleveres fra kontoret.

Til internt brug har personale og bestyrelse udarbejdet en personalehåndbog, som også indeholder rygepolitik, alkoholpolitik og fraværspolitik.

Spørg desuden, hvis I søger materiale om et emne.

Se også vores hjemmeside www.gemmet10.dk.

Bestyrelsens arbejde i Børnehuset Gemmet
Dette afsnit er skrevet af institutionsbestyrelsen:

Børnehuset Gemmet er en selvejende daginstitution, der er med i paraplyorgani­sationen fobu. Vi har tegnet driftsoverenskomst med Københavns kommune.

Læreplanen er grundlaget for institutionens arbejde. De lovmæssigt fastsatte rammer for denne skal institutionen altid leve op til. Både leder og bestyrelse er ansvarlige for dette, og til hjælp udfører kommunen årlige tilsyn, hvor bestyrelsesformanden også deltager.

I følge lov om social service skal forældrene have flertal i institutionens bestyrel­se, men samtidig skal stifterne sikres pladser i bestyrelsen. Børnehuset Gemmets bestyrelse består af syv medlemmer. De fire vælges af og blandt forældrene. En vælges af Børnehuset Gemmets fastansatte, og to udpeges af Brønshøj Menig­hedsråd.

Bestyrelsens opgaver
Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen holde mindst fire bestyrelsesmøder om året. Møderne finder sted i Børnehuset Gemmet.

Bestyrelsen i Børnehuset Gemmet har i lighed med bestyrelser i virksomheder det overordnede ansvar. Det betyder, at bestyrelsen er med til at vurdere Børnehuset Gemmets økonomi og i januar underskrive årets regnskab.

Årsplanen, der beskriver Børnehuset Gemmets målsætning for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske principper, bliver også drøftet og godkendt i bestyrel­sen. Vi beskæftiger os såvel med nye ideer for fremtidige årsplaner som evalue­ring af ”året der gik.”

Bygning, indvendig og udvendig samt legeplads er faste punkter på mange besty­relsesmøder. Vi vurderer vedligeholdelsen og sikkerheden og drøfter eventuelle reparationer og forbedringer.

I forbindelse med ansættelse af fastansatte pædagoger deltager en repræsentant fra bestyrelsen. Ved afskedigelser af medarbejdere (heldigvis uhyre sjældent) vil bestyrelsen også blive involveret.

Lønforhold og principper for ny løn i form af engangstillæg eller varige tillæg til medarbejdere, der gør noget særligt i Børnehuset Gemmet, bliver også forhandlet i bestyrelsen.

Tilbage er orientering og snak om stort og småt i Børnehuset Gemmets daglig­dag.

Line Engel Clasen
bestyrelsesformand