Kære nuværende og kommende forældre

Vi er både glade for og stolte over, at det igen i år er lykkedes os at få 6 x ”vedligehold” ved vores pædagogiske tilsyn. Det er det bedste, vi kan opnå i alle kategorier.

Vi er glade for, at kommunens konsulent Else Marie også kan se, at vores faglige kvalitet er høj. Vi håber, I er enige og beder jer sige det til os eller skrive til Merete, hvis I oplever noget andet.

Vi har ikke fået anbefalinger om ændring af praksis, men vores dialog med den pædagogiske konsulent, hvor bestyrelsesformand Line også deltog, gav naturligvis anledning til samtale om udvikling af vores praksis. Herunder vil jeg kort nævne, de forholdsvis små områder vi talte om og som vi vil arbejde videre med i det kommende år.

• Der er generelt gode og inspirerende legemiljøer på alle stuer, men der er også steder, hvor de kan blive endnu bedre. Det vil vi se nærmere på og sikre, at alle legemiljøer hele tiden holder den høje standard.
• Vi har det sidste år haft en del kompetenceudvikling på vores sprogstimuleringsindsats, bl.a. ”lær sprog gennem leg” og styrkelse af hjemmelæringsmiljøerne. Ved brug af data skal vi have fokus på, om vores indsats nytter.
• Ved tilsynet havde vi forholdsvis mange pædagogmedhjælpere inde, fordi vi mangler to studerende og to pædagoger. Den pædagogiske konsulent nævnte, at vi skal have fokus på at lære vikarerne og nye pædagogmedhjælpere om sprogstrategierne med at sætte ord ikke bare på ting, men også handlinger og at tale med børnene om deres konflikter/det der er svært og ikke bare hjælpe dem videre. Det vil vi virkelig gøre en indsats for, bl.a. ved opstart, ved at pædagogerne guider dem og ved møder med Merete.
• Et sidste punkt er et, som bestyrelsen selv ønsker mere fokus på, nemlig forældrepartnerskaber – hvordan vi kan støtte hinanden i at bidrage til børnenes hverdag her i Børnehuset Gemmet.
  
  

Men det vigtigste er, at vi fortsat vil have et stærkt fokus på at fastholde vores høje faglige niveau – helt generelt. Med stort fokus på sociale relationer og kompetencer, leg og sproglig udvikling, som er et stærkt fundament for al læring og udvikling.

På vores pædagogiske dage i november vil vi lave årsplan for 2023. Se årsplanen for 2022 – som vi allerede er i fuld gang med – her på hjemmesiden.

I kan hente hele tilsynsrapporten som pdf her eller læse den herunder:

Faglig dialog ved tilsyn i maj 2022
Udarbejdet af pædagogisk konsulent Else Marie Guevara fra Københavns Kommune.

Corona har fortsat haft indflydelse på institutionens arbejde med pædagogisk kvalitet især ift. bemærkningerne for fysiske rammer og til dels også bemærkningerne omkring forældresamarbejdet.

Sociale relationer - barn/voksenkontakten
Vedligehold indsats

Begrundelse
Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Børnehusets Gemmets pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives særlige opmærksomheder fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Det vurderes, at det pædagogiske personale er oftest imødekommende og lydhøre overfor børnene, f.eks. når børnene kommer, observeres det, at det pædagogiske personale altid hilser på barnet med glæde, og at de har et kendskab til det enkelte barn ift. om de selv går ind på stuen, eller om barnet har behov for, at en voksen møder dem ved døren. Det pædagogiske personale er til rådighed og tilbyder sin hjælp, når barnet er usikkert, bange, f.eks. prioriterer personalet altid børn, der giver udtryk for, at de har behov for hjælp.

Personalet taler med børnene om deres oplevelser og ideer. Samværet bærer præg af interesse for børnene, og personalets opmærksomhed er rettet mod børnene med en god voksenfordeling. Børnene er oftest opdelt i mindre grupper, som er en tydelig prioritering i læreplanen, og det skaber gode betingelser for den positive voksen relation, da der er færre børn, og den voksne kan få opmærksomhed på det enkelte barn. Det betyder også, at det pædagogiske personale har øjenkontakt med det enkelte barn og følger deres initiativer. Der er f.eks. en gruppe, der har motorik på en madras, og medarbejderen er opmærksom på børnene, og om de giver udtryk for verbalt eller nonverbalt, at de lige vil vente med at prøve noget, eller om der er en øvelse de vil prøve igen. Personalets sprog og handling er oftest tilpasset barnets udtryk, og personalets handling overfor barnet viser, at barnets perspektiv er forstået, især barnets intension ved italesættelse af barnet følelser. Eksempelvis hjælper medarbejderen børnene med at sætte ord på det, de gerne vil. Der er dog også enkelte situationer, hvor medarbejderen kan styrke deres opmærksomhed på at sætte ord på handlingen, i stedet for at aflede barnet. Der observeres, at der bliver en læring i legen. Eksempelvis leger en gruppe med vand og sæbe, medarbejderen er opmærksom på det, der optager børnene, og som institutionen beskriver i deres læreplan: "Personalet skal dele deres viden med børnene, men også udvise og inspirere til nysgerrighed og undren". Der er sammenhæng mellem læreplan og praksis ift. sociale relationer- lytte og bruger børnenes initiativer, og TOPI-vurderingen bruges aktivt i planlægningen af det pædagogiske arbejde.

I dialogen kan institutionen redegøre for, hvordan de arbejder med pejlemærket. De kan blive tydeligere i deres arbejde med sociale relationer ift. at udarbejde en pixiudgave, som tydeliggør deres forventninger og det de gør i arbejdet med pejlemærker til vikarer og nye medhjælpere. Eventuelt med inspiration fra hæfte om samspil og relationer i den styrkede læreplan https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/det-paedagogiske-grundlag/samspil-og-relationer-i-det-paedagogiske?b=t436-t3494-t3493 .

Det pædagogiske personale har oftest rettet deres opmærksomhed på børnene, og dagen er generelt set præget af at skabe faste rutiner, genkendelighed og struktur for børnene. Medarbejderne kan derfor holde deres fokus på børnene, og det fremgik tydeligt af den faglige dialog, at det er et vigtigt fokus for institutionen. Der observeres ofte en god normering, og at det pædagogiske personale ved, hvad deres rolle og opgaver er.

Forældre bestyrelsen har en oplevelse af, at der er en rigtig god voksen kontakt og en god normering, og der er fokus på at opdele børnene i små grupper. Det er positivt, at alle medarbejdere kender alle børn, og det gør det trygt for dem som forældre, f.eks. når de skal aflevere og hente deres barn. Dernæst nævner deres børn ofte de voksne, når de fortæller om institutionen derhjemme.

Det vurderes, at Gemmet arbejder målrettet med pejlemærket, og at det er synligt i børnenes dagligdag. Pejlemærket er ligeledes en del af den pædagogiske planlægning. 


Inklusion og fællesskab
Vedligehold indsats

Begrundelse
Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Gemmets pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives særlige opmærksomheder fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Det vurderes, at hver stue har omkring 3-4 lege og aktivitetsområder, som børnene selv kan gå i gang med. Der er legeområder, der er meget tydeligt afgrænset med skillevægge og med billeder til inspiration. Ved et genbesøg af legeområderne kan stuerne give hinanden gensidig inspiration for at tydeliggøre legeområderne, da de er blevet udfordret af Corona restriktionerne. Der er en tydelig opdeling af legepladsen, og med mulighed for at bruge temakasser for at styrke, at det pædagogiske personale får let tilgang til at skabe lege og aktiviteter for børnene.

Børnene er oftest opdelt i små grupper over hele dagen, og der observeres mange situationer, hvor børnene bliver understøttet i at få en oplevelse med andre børn om et fælles tredje, både inde og ude på legepladsen. Der observeres mange situationer, hvor det pædagogiske personale understøtter aktiviteter og lege med børn i små grupper, medarbejderne følger børnenes initiativer, og udfordrer også deres leg med opfordringer til at deles, skiftes og vente på tur. F.eks. er der en gruppe børn, der vasker sten og medarbejderen hjælper børnene med at sende opgaven videre til det næste barn, vente til det er deres tur, og sørge for at børnene får en opmærksomhed på de andre børn i gruppen. De afprøver også ting sammen, f.eks. hvad sker der når stenen bliver kastet i vandet. Dette gør, at læringen bliver en fælles oplevelse, i stedet for en information fra den voksne. Institutionen har en særlig opmærksom på at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder i legegrupper for udvalgte børn. Der observeres en situation, hvor alle børn skal det samme, så børnene også får en oplevelse af det store fællesskab i samlingen. Der er opmærksomhed på, at indholdet til samling er relevant for alle børn, og at en medarbejder kan trække sig sammen med børn, der signalerer, at samlingen ikke er relevant for dem, hvis de f.eks. er trætte. Efter samling understøttes fællesskaber ved, at børnene skal tage hinanden i hånden to og to, så de kan hjælpe hinanden.

I den faglige dialog fremgik det, at institutionen har en opmærksomhed på, at børnene lærer at tage hensyn og hjælpe hinanden, og at det vigtigt at skabe plads til alle børn med særlig opmærksomhed på de mindste børn. F.eks. at de største børn får en særlig opgave ift. til de mindste børn, samt at der er forskellige regler og aktiviteter afhængigt af børnenes alder og udvikling.

Der observeres få konflikter mellem børnene, og når der er konflikter mellem børnene, er det oftest om retten til legetøj. I konflikter mellem børnene, taler medarbejderen oftest med børnene om konflikten og inddrager dem i løsningen, eksempelvis taler de sammen om, hvad der skete, og om at de skal deles om legetøjet. Dette fremgår også i læreplanen. De bruger Fri for mobberi og Dafolos Venskabsbøger til at drøfte konkrete situationer med børnene, på baggrund af børnenes følelser og andre temaer.

Det vurderes, at det pædagogiske personale i videst muligt omfang inddrager børnene i dagligdagens opgaver og rutiner - børn hjælper til med at dække bord, fortælle om maden, vaske hænder før og efter mad, hælde i vand op selv fra små kander, sætte tallerken på rullebord efter maden. Når børnene skal have tøj af og på, er der hjælp til selvhjælp.

Der arbejdes med TOPI vurderingerne to gange årligt, for at følge det enkelte barns trivsel og udvikling, og om der er behov for særlig indsats for barnet i samarbejde med forældrene. De bruger ressource-forum til at få vejledning og sparring fra specifikke fagpersoner, for at styrke deres indsatser for børnene, og er nysgerrige på at få skabt de bedste trivselsmuligheder for barnet. Dette er f.eks. gennem vejledning med relevante metoder og redskaber. Institutionen har i deres samarbejde med forældrene fokus på at give dem råd og vejledning på baggrund af aftaler for en fælles indsats for deres barn.

Forældrebestyrelsen oplever, at institutionen arbejder med børnenes fællesskaber, og at det er positivt, at der en gang om ugen arbejdes med tværgående grupper på tværs af den stue, deres barn går på. Der blev nævnt flere konkrete tilbagemeldinger fra børn til forældre, som belyste, at børnene lærer at tage hensyn til hinanden, og at de store hjælper de mindste børn. Det var positivt for dem, at institutionen trækker på specialviden fra fagpersonale i ressource-forum.

Det vurderes, at Gemmet arbejder målrettet med pejlemærket, og at det er synligt i børnenes dagligdag og tydeligt, at der fokus på det pædagogiske arbejde med børnenes sociale. Pejlemærket er ligeledes en del af den pædagogiske planlægning.

Sprogindsatsen
Vedligehold indsats

Begrundelse
Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Gemmets pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives særlige opmærksomheder fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Det vurderes, at det fysiske læringsrum understøtter børnenes sproglige udvikling. Der er stuer, der har flere billeder i børnehøjde, mens andre stuer har en del billeder i voksenhøjde, som f.eks. bogstaver. Der er adgang til rytmikredskaber, temakasser og spil, mens læsekroge samt muligheder for leg med udklædningstøj, kan gøres mere inspirerende. Der er her et behov for en genetablering efter Corona situationen.

Institutionens arbejde med de små grupper, skaber gode betingelser for kommunikation med børnene, og det pædagogiske personale taler oftest i en rolig tone med børnene. Der observeres mange dialoger med børnene i de små grupper samt ved måltidet, hvor de understøttende sprogstrategier bliver sat i spil. Der bliver især arbejdet med at få sat ord på børnenes handling for de mindste børn, og medarbejderen spørger nysgerrigt ind til det, som barnet siger, for at få en dialog med flere turtagninger, især for de største børn. Fremadrettet er der et behov for tydeligere guidninger af vikarer/unge medhjælpere, for at de får sat flere ord på børnenes handlinger, samt udvide og strække barnets sprog, som også fremgår under pejlemærket ’sociale relationer’.

Der er en opmærksomhed på at skabe plads til børn med sproglige udfordringer, og der er en sprogstimuleringsgruppe for børn med behov for en særlig indsats, samt fokus på at sproget indgår i legen, f.eks. en leg med fisk med forholdsord og kroppens navne. Der observeres mange situationer i løbet af dagen, hvor der synges og leges med ord, både formelt og uformelt, og det observeres også ift. læsning.

Institutionen sprogvurderer alle børn, hvis de har den mindste bekymring for barnets sproglige udvikling, og der er sproggrupper for børn med sproglige udfordringer. Institutionen har et tæt samarbejde med sprogvejlederen ift. deres opfølgningen, samt hvordan institutionen kan understøtte børnenes hjemmelæringsmiljø i samarbejde med forældrene, f.eks. et fælles møde for forældrene med konkrete opgaver.

I dialogen kan institutionen redegøre for, hvordan de har iværksat en målrettet sprogindsats, som f.eks. dialog med de understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning og tematiserede sprogarbejde gennem det sidste år på baggrund af, at sprogdata viste, at flere sprogudfordrede børn ikke blev løftet særlig meget. Der har i den sammenhæng været en kompetenceudvikling fra Pia Thomsen, for at styrke sprogindsatsen og at sproget indgår mere i legen. Det anbefales, at de sikrer et tilbageløb fra skolens sprogvurderinger og sprogvejleder i deres evaluering af børnenes sprogvurderinger, med fokus på børnenes sproglige progression og effekten af institutions mange tiltag.

Forældrebestyrelsen oplyste, at det er meget tydeligt for dem, at sprogindsatsen er et fokuspunkt for institutionen. Det fremgår meget tydeligt i de opslag og informationer, som forældrene modtager fra institutionen med konkrete vejledninger til dem. Det er også tydeligt for dem, at institutionen arbejder med sang, rim og remser og de er glade for, at der er en opmærksomhed på, at alle børn får udfordret deres sprog.

Det vurderes, at Gemmet arbejder målrettet med pejlemærket, og at det er synligt i børnenes dagligdag og tydeligt, at der er fokus på det pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling. Pejlemærket er ligeledes en del af den pædagogiske planlægning.

Forældresamarbejde
Vedligehold indsats

Begrundelse
Der er inden for nærværende pejlemærke ikke foretaget særlige observationer. Nedenstående er således udtryk for pointer fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Forældrebestyrelsen har en oplevelse af, at de får relevante informationer fra institutionen om deres barns udvikling og det pædagogiske arbejde. F.eks. modtager de dagligt dokumentation om deres barns hverdag, og hvem barnet er sammen med, og billeder af de aktiviteter og lege deres barn har deltaget i. Det styrker deres viden om barnets interesser og samtaler med deres barn. Udover konkrete vejledninger til sprogarbejdet får forældrene også vejledning til overgange, eller hvis institutionen arbejder med f.eks. natur, hvad de som forældre kan gøre sammen med børnene omkring natur, så der bliver et fællesskab om barnets udvikling.

Der er en forældrepakke, som tydeliggør institutionens forventninger til forældresamarbejde med konkrete vejledninger til opstartssamtalen med forældre, og tydelige procedurer for forældresamtaler i løbet af barnets tid i institutionen. Da institutionen har familiegrupper fra 0-5 år, er barnet på samme stue med den samme personalegruppe, og det er tydeligt, at det styrker forældresamarbejdet og arbejdet med forældrepartnerskabet, da der skabes en kontinuitet omkring samarbejdet for deres barns udvikling.

Der er faste aftaler forældremøder, og der er et konstruktivt samarbejde med forældrebestyrelsen med konkrete eksempler. Institutionen er i gang med at genetablere de mere uformelle fora for forældresamarbejdet, som stuevise forældrekaffe, forældretræf og legepladsmøder samt traditioner i løbet af året f.eks. både jul og Eid fester, for at få en bred kontakt med forældregruppen, der repræsenterer forskellige kulturer.

Institutionen og forældrebestyrelsen vil gerne arbejde videre med forældre inddragelsen, med fokus på at begge parter bidrager til samarbejdet ud fra de ressourcer, de hver især repræsenterer som forældre og som pædagogisk personale, og der er en lydhørhed i forhold til det forældrene kommer med. Institutionen har en støtteforening, som blandt andet står for forskellige arrangementer. Institutionen kan eventuelt arbejde med forældreundersøgelse, for at få forældrenes tilbagemeldinger på samarbejdet og deres pædagogiske arbejde f.eks. i forhold til deres fokusområder.

Det vurderes, at Børnehuset Gemmet arbejder målrettet med pejlemærket, og at det er synligt i børnenes dagligdag. Pejlemærket er ligeledes en del af den pædagogiske planlægning.

Sammenhæng og overgange
Vedligehold indsats

Begrundelse
Der er inden for nærværende pejlemærke ikke foretaget særlige observationer. Nedenstående er således udtryk for pointer fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Det fremgår af den faglige dialog, at der er tydelige aftaler og procedurer for modtagelsen af nye børn. Der er f.eks. altid to pædagoger til modtagelsen af nye børn, for at forhindre skift ved ferier, sygdomme og andet fravær. Der afsættes god tid til opstarten og dialogen om barnet, for at det pædagogiske personale får relevant viden om det enkelte barn for at skabe en god opstart for barnet. De bruger tolk ved behov og også gerne den relevante sundhedsplejerske, som kender familien, og som kan understøtte forældrene i at få formidlet vigtige oplysninger om barnets første dage i hjemmet, også ting der kan være svære at få sagt. Det fremgår tydeligt, at institutionen prioriterer den gode opstart for både barn og forældre, de har derfor også perioder, hvor institutionen ikke modtager nye børn, når institutionen er optaget af andre opgaver.

Institutionen deltager i Stærkt samarbejde ved Utterslevskole sammen med de øvrige institutioner i skoledistriktet. Der er aftalt pejlemærker for overgangen, samt forventninger til institutionernes arbejde med at gøre børnene klar til at gå i KKFO og skole, som institutionen løbende arbejder med, og hvor de øger kravene til børnene i "gruppe8" i det pædagogiske arbejdet med de kommende skolebørn. Der er en fælles afslutning for børnene i institutionen, og hvert barn får en mappe med dokumentation af deres tid i institutionen. Der udarbejdes vidensoverdragelser på hvert barn i Hjernen og Hjertet i samarbejde med forældrene, og med fokus på netværksmøder for børn i udsatte positioner, så børnene får den bedst mulige hjælp ved opstarten i KKFO og skole. De skal på først kommende møde, efter overgangen til KKFO og skole, evaluere overgangen med fokus på eventuelle justeringer i de aftalte pejlemærker. Det vil være relevant også at få tilbageløb på sprogdata på baggrund af deres egne sprogtiltag, som tillige er nævnt under sprogindsatsen.

Forældrebestyrelsen havde i deres dialog fokus på de daglige overgange, og det var tydeligt for dem, at strukturen, rollefordelingen og de daglige rutiner der er i institutionen, letter overgangene, eksempelvis ved aflevering og afhentning af deres barn. Dernæst kan forældrene motivere og forberede deres børn på dagen i institutionen på baggrund af den viden, de får fra planlagte aktiviteter og lege.

Det vurderes, at børnehuset Gemmet arbejder målrettet med pejlemærket, og at det er synligt i børnenes dagligdag. Pejlemærket er ligeledes en del af den pædagogiske planlægning.

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Vedligehold indsats

Begrundelse
Der er inden for nærværende pejlemærke ikke foretaget særlige observationer. Nedenstående er således udtryk for pointer fra den faglige dialog, der er betydende for vurderingen af praksis inden for pejlemærket.

Institutionen har overordnet fælles fokus på det pædagogiske arbejde med børnenes sociale relationer og sproglige udvikling, som der har været en fælles drøftelse af på et personale møde. Der er efterfølgende aftalt behov for udvikling af det pædagogiske personales kompetencer til styrkelse af arbejde med de to udvalgte fokusområder.

På baggrund af de udvalgte fokuspunkter planlægger personalet stuevis det pædagogiske arbejde for en periode på fem uger for de små grupper, ud fra deres viden om den enkelte børnegruppes behov og interesser. Institutionen bruger en tilpasset SMTTE-model med justeringer, og de har i deres evaluering fokus på tydelige tegn for børnene ift. hvilken betydning det planlagte forløb har for børnene trivsel, udvikling og læring. De bruger observationer og praksisfortællinger til deres refleksion og evalueringer med fokus på, hvad har de gjort, og hvilken betydning det har haft for børnene. Dernæst er der særskilte indsatser på børn i udsatte positioner, med fokus på henholdsvis børnenes udvikling af sprog og sociale kompetencer blandet med brug af legemanuskripter. Institutionen ser stor sammenhæng mellem de sproglige udfordrede børn og deres muligheder for at indgå i lege. Institutionen kan styrke deres  evaluering ved at blive mere skriftlig i arbejdet med data for observationer og praksisfortællinger.

På personalemøder drøfter de mere overordnede temaer og forventninger til det pædagogiske arbejde, og på stuemøderne er det mere nært praksis, ud fra det pædagogiske personales kendskab til børnene. På udvalgte møder kan personalet fremlægge pædagogiske problemstillinger og få sparring fra kollegaer til at skabe vidensdeling og styrke feedbackkulturen. På deres næste personaledag skal institutionen evaluere læreplanen, og der er mulighed for inspiration fra EVA via dette link: https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/eva-tema-evaluerende-paedagogisk-praksis. Dernæst drøftede vi i den faglige dialog, muligheder for at få forældrenes tilmeldinger i forhold til institutionens fokusområder på sprog og sociale relationer.

Institutionen prioriterer især den fælles kompetenceudvikling og med afsæt i deres aftalte fokusområder. Der har derfor været en fælles personaledag med et oplæg fra Pia Thomsen til at styrke det pædagogiske arbejde med sprog. De har bl.a. styrket deres planlægning af lege med fokus på sprog i en legemanual.

Det vurderes, at Børnehuset Gemmet arbejder målrettet med pejlemærket, og at det er synligt i børnenes dagligdag. Pejlemærket er ligeledes en del af den pædagogiske planlægning.

Evt. drøftelse af den pædagogiske læreplan
Arbejdet med den pædagogiske læreplan drøftes under de relevante pejlemærker i den faglige dialog. Hvis drøftelserne af den pædagogiske læreplan udover drøftelserne under pejlemærkerne, har givet anledning til opmærksomhed, kan det angives her.

Drøftelse af læreplan indgik i den faglige dialog for de relevante pejlemærker.

Opfølgning
Der er udarbejdet aftaler for at følge op på selvregisteringen ift. det videre arbejde med APV.

Hvilket tilsyn forventes gennemført næste år?
Light-tilsyn

Afslut faglig dialog
Ja

Teksten her er den fulde tekst, men opsat, så den er indbydende at læse. Overskrifter er indsat og sætninger om strukturen for dokumentet er slettet. Den oprindelige tilsynsrapport kan hentes som pdf her.