Sommer i Børnehuset Gemmet

Der er fuld feriestemning her i Børnehuset Gemmet – det er så hyggeligt, selv om vi ikke holder ferie.

Hen over sommeren vil nogle stuer være lukket, fordi vi har meget få børn. Børnene bliver fordelt til andre stuer, hvor de også får en garderobe. Personalet fra alle stuer er ligeledes fordelt på de stuer, der er åbne.

Der vil hver dag blive arrangeret ture på tværs af huset. Vær her kl. 9.15, hvis jeres barn skal have mulighed for at deltage. 

De 3- til 6-årige vil hver dag gå på tur med madpakker – nogle dage er det to voksne, andre dage tre voksne, derfor bliver det til 10-15 børn hver dag. 

De 0- til 2-årige vil enten gå ind i huset og lave særlige aktiviteter eller gå en tur. Det er to voksne, der arrangerer dette, og med dem tager de det antal børn, der er passende til aktiviteten.

Læringsmålet for alle ture/aktiviteter er:

  • at styrke børnenes sociale relationer eller
  • at styrke børnenes sprog.


Selv om personalet har et særligt mål med deres arbejde, vil turene/aktiviteterne også byde på alt muligt andet bl.a. leg, bevægelse, natur, oplevelser og god sommerstemning.

Læs om dagens tur/aktivitet på tavlen til venstre for Blå stue. 

Husk solcreme! Vi smører først børnene efter frokost. Vi anbefaler lette t-shirts med korte ærmer og sommerhat. 

God sommer til alle.  

Hilsen

Merete

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.