Børnehusets Gemmets omsorgsplan i forbindelse med sorg og kriser

Dette er tænkt som en hjælp og vejledning når en stor sorg eller krise opstår. Det er en plan, der indeholder anbefalinger til nogle måder at handle på. Det er dog vigtigt at understrege, at hvis en pædagog finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt og korrekt at gøre noget andet, så er det i orden (tal evt. med husets leder).

Det er dog meget vigtigt at være åbne og klar til at tale med børnene, når de har behov for det. Derfor er det alles ansvar, at der bliver gjort noget.

Ved stor krise forstår vi, når et barn mister en forældre eller søskende, og hvis et barn fra institu­tionen mister livet.

Dele af denne omsorgsplan kan benyttes ved ”mindre sorg” f.eks. hvis en bedsteforældre falder bort.

I tilfælde af alvorlig sygdom i nær familie kan dele af denne plan også være en hjælp – tænk i alle tilfælde på det med at være åbne overfor barnet (eventuelt efter aftale med forældrene om, hvad der skal siges).

Når ovenstående store krise er erfaret (eller kort tid før det sker, hvis vi er forberedt) samles personalet og der vælges en eller to ressourcepersoner (r.p.). f.eks. en person, der er tæt på barnet/familien.

Det er legalt ikke at kunne, men alle er ansvarlige for, at der vælges mindst en r.p.

Der tales også om, hvordan vi andre støtter r.p.

Det er meget vigtigt, at ALLE udtrykker deltagelse både over for barn og forældre. Hvis det er svært at finde ord, så brug ”må jeg kondolere” eller ”jeg er meget ked af at høre, hvad der er sket”.

I de officielle flagregler står der, at flaget hejses på dødsdagen, ved at flaget hejses til tops, hvor det bliver et øjeblik, før det fires på halv stang. Samme fremgangsmåde ved bisættelser/begravelser. Dette er en måde at ære den døde på, derfor også ved muslimer. Hvis vi kan nå at tale med forældrene om det, er det en god ide.

Hvis vi får beskeden efter dødsdagen, skal vi vurdere om flaget skal hejses på halv, men da det er en markering af, at noget meget sørgeligt er sket, vil vi anbefale det, når det er noget, der har betydning for stemningen i huset.

Følgende overvejes og planlægges (gerne i et mindre forum)

• Hvad skete, hvornår og hvordan osv., så alle er orienteret.
• Hvordan orienterer vi de øvrige forældre og børnene (se nedenfor)
• Skal vi, og i givet fald hvordan, mindes den døde. Et synligt ritual er en god ting, hvis det er et barn/ansat, der er død. (det kunne være et stearinlys på garderoben, eller at lægge blom­ster i forhold til alder, synge den sang barnet godt kunne lide, tegne tegninger til den døde). Det er altid en god ting, at børnene inddrages i det, man nu vælger at gøre.
• Send straks blomster og udtryk deltagelse.

To pædagoger tager en snak med forældrene evt. i eget hjem, hvor der tales om følgende emner:

• Udtryk deltagelse
• Hvad skete der?
• Hvor var det berørte barn? Hvad ved han/hun? Hvad skal han/hun vide om forløbet?
• Tal om vigtigheden af åbenhed til andre børn, alle forældre, personalet, venner osv. Det er godt i børnenes (og forældrenes) bearbejdning af sorgen.
• Fortæl om hvordan vi informerer de andre børn og forældre (vil forældrene være med, når vi fortæller børnene det – barnet skal helst være med, det betyder meget at barnet ser, at alle andre ved, hvad der er blevet sagt)
• Skriftlig orientering til andre forældre.
• Orientering til andre børn (og evt. et synligt ritual) samme dag evt. i to grupper efter alder (dem under 1,5 år skal nok slet ikke informeres)
• Spørg, hvad de fortæller deres barn, der sker efter døden. (Det er vigtigt for barnet at få klarhed om dette, og rart, at vi siger det samme) Hvis denne oplysning ikke er din egen mening (og i alle tilfælde er det jo ikke alles) så fortæl, at dette bliver behandlet loyalt i forhold til andre børn og forældre.
• Om meget mere
• Begravelse – hvordan, hvornår (i de fleste tilfælde vil vi deltage for barnets skyld, så har de nogle at bearbejde oplevelsen med)
• Vær specielt opmærksom på at blive klogere på, hvordan tiden efter et dødsfald bruges, hvad der tales med barnet om osv. - også eller specielt - når der er tale om en anden kultur, fordi vi ved mindre om dette, end når det handler om vores egen kultur.
• Har barnet nogle i familien, de kan tale med, om det der skete.
• Spørg, hvad vi som personale og institution kan gøre for barnet og familien.

 Vi kan nemt komme ud for, at vi skal forklare børnene, at ikke alle er enige om, hvad der sker efter døden. Og at hvis man tror på forskellige religioner – eller måske ingen - er det også forskelligt, hvad man tror, der sker efter døden. Det er vigtigt, at vi bekræfter barnet (og evt. andre børn) i, at det, de har fået at vide og tror på, er det ”rigtige”.

Sorg-/krisekassen indeholder:

• Lys, tændstikker
• Børnebøger (og kopier af dem, vi ikke kunne skaffe) + flere titler vi kan hente på biblioteket
• Korte fagbøger/foldere til personalet + titler på bøger vi kan låne efter behov.
• Forslag til sange, inkl. tekster.
• Bånd/cd’er, også klassisk
• Kortere foldere om sorg/krise/sygdom/død o. lign.

Husk:

Mange pædagoger er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges den eneste løsning, som ikke duer…… nemlig at lade som ingenting. Det er det værste, du som pædagog kan gøre.

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et menneske.

Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte være, den bedste støtte for barnet.

Fakta fra Kræftens Bekæmpelse.

Handlingsplan i forbindelse med pludseligt dødsfald blandt personalet, børn el. lign., hvor der opstår choktilstand

Vi gentager, at det er helt o.k. at handle anderledes og impulsivt.

Vi samles i to hold, hurtigst muligt efter at beskeden er formidlet. Herefter ringes til de, der ikke er på arbejde.

Når vi samles, skal vi blandt andet tale om

• Hvordan og hvornår formidler vi til forældrene. Vi anbefaler brev til alle forældre.
• Flaget på halv – hvilke dage. (Se sorg/kriseplanen for børns sorg)
• Formidling til børnene.
• Hvem deltager i begravelsen.
• Hvordan støtter vi de hårdest ramte kollegaer.

Eventuelt krisehjælp kan fås via Københavns kommune. Der gives ikke hjælp til almindelig sorgbearbej­delse - kun efter pludselig opstået krise.