Børnesår

HUSK at give personalet besked, hvis dit barn har børnesår. Herunder finder du vores retningslinjer. Bemærk at barnet ikke må komme i institutionen, før sårene er helede.
De fleste hudsygdomme smitter ikke og giver derfor ikke anled­ning til særlige forholdsregler i institutionen. MEN - sådan for­holder det sig ikke med børnesår.
Årsag og smittekilde
Børnesår er meget smitsomme sår, der skyldes infektion med bak­terierne stafylokokker og/eller streptokokker. Smitten foregår ved direkte berøring af hænder og genstande.
Symptomer
Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår med gullig skorpe.
Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst i ansigtet - især omkring mund og næse.
Behandling
Lægen afgør, hvilken behandling der skal iværksættes.
Forholdsregler
Hyppig håndvask og god hygiejne er af stor betydning for at mindske spredningen.
Smittede børn skal blive hjemme
Små børn har ikke forståelse for renlighed og vil hele tiden berøre sårene, fordi sår klør, når de heler! Derfor er der stor risiko for, at smitten spredes til andre børn.
Derfor kan vi ikke modtage børnene i institutionen, før sårene er helede.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.00

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.