Børneorm

Her følger vores retningslinjer, hvis dit barn har fået børneorm. HUSK AT GIVE BESKED TIL PERSONALET, HVIS JERES BARN HAR FÅET BØRNEORM!
Årsag og smittekilde
Børneorm er en tarmirritation, hvor små orm lever i tarmene. Ormene lægger æg i endetarmsåbningen, og dette giver kløen omkring endetarmsåbningen.
Når barnet klør sig, får det ormeæg på fingrene. Disse æg kan havne i barnets egen mund, så ormebestanden vedligeholdes eller vokser. De kan overføres til andre børn og voksne og spredes dels ved direkte kontakt, dels indirekte gennem lege­tøj, dørhåndtag, vandhaner og lignende.
Symptomer
Kløen omkring endetarmsåbningen - specielt ved sengetid.
Behandling
Ved mistanke om børneorm kontaktes lægen, som stiller diag­nosen og udleverer recept på medicin. Det er vigtigt, at alle familiemedlemmer behandles.
Forholdsregler
Håndvask tit og ofte. Desuden anbefales det, at barnet sover med tætsluttende trusser om natten, og at neglene holdes kort­klippede.
Sengetøj m.v. skal vaskes ved mindst 55º ved kurens start. Æggene er levedygtige i cirka to uger.
Børn med børneorm må gerne komme i institutionen
så snart de er i behandling.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.