Pædagogisk tilsyn 2024

Februar 2024 var vi gennem det årlige pædagogiske tilsyn.

Vi blev vurderet i seks kategorier og fik bedste vurdering i alle seks, nemlig "Vedligehold jeres indsats."  Her er bare dygtige medarbejdere - og mange pædagoger. TAK for jer.

Det er i øvrigt tredje år i træk, vi får topbedømmelse i alle kategorier.

Mange hilsner fra souschef Rikke og leder Merete

Grundlaget for denne vurdering er den pædagogiske konsulents observationer af vores hverdag, en samtale, hvor bestyrelsesformanden også deltog samt en del fremsendte dokumenter.

De seks kategorier er:

  • Samspil og relation mellem børn og voksne
  • Børnefællesskaber og leg
  • Sprog og bevægelse
  • Forældresamarbejde
  • Sammenhæng i overgange
  • Evalueringskultur


Herunder kan I først læse om den pædagogiske konsulents vurdering, hvad vi talte om osv.

Efterfølgende kan I læse vores kommentarer til årets tilsynsrapport.

Til sidst er et link til den samlede rapport, hvor de seks første sider handler om tilsyn generelt og ikke konsulentens bedømmelse af os. Rapporten slutter med vores selvregistrering.


Samspil og relationer mellem børn og voksne
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse
Under observationerne ses:
- Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid opmærksomme og reagerer sensitivt på børnenes signaler.
- Det pædagogiske personale spejler altid eller næsten altid børnenes følelser ved hjælp af mimik, krop, lyde og ord.
- Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid tilgængelige for børnene og tilbyder trøst og omsorg, når børnene er usikre, bange eller kede af det.
- Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid nærværende og fordybet i samspillet med børnene.
- Det pædagogiske personale bruger af og til rutinesituationerne til at skabe stimulerende samspil præget af nærvær, omsorg, ro og rytme.
- Læringsmiljøet bærer altid eller næsten altid præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer mellem børn og voksne.

Det observeres at det pædagogiske personale med mimik, krop, lyde og nærvær viser at de har interesse for det børnene vil fortælle. Et eksempel på dette observeres i en lufthavnsleg med Duplo Lego på en stue mellem et barn og en voksen. Barnet er her den styrende i legen, og den voksne er nysgerrig på hvad barnet sætter i gang og spørger ind til dette. Omdrejningspunktet er en charterrejse til Gran Canaria, og at den voksnes figur gerne vil ned til sol og sommer. Det ender med at flyet styrter ned, da landingsbanen ikke er klar, men heldigvis overlever de fleste undtagen piloten, dog er figurens bagage dog desværre brændt. Legen fortsætter med flere flyveture, og barnet er tydeligt motiveret til at fortælle om alt det der sker ned i detaljen. Den voksne er i hele legen god til at spejle, og vente på at barnet fortæller, men ellers spørge nysgerrigt ind. Den voksnes kropssprog samt øjenkontakt til barnet signaler at den voksne lever sig ind i legen, og den voksne spejler også figurens følelser, ved at være glad når der skal flyves til Gran Canaria, og ked af det når figuren har slået sig og mistet sin bagage. Det støtter op om historien og barnets leg, og gør at legen får energi og liv. Samtidig har den voksne overskud til at tage et andet mindre barn op undervejs, som er interesseret i klodserne, men mest af alt søger nærværet hos den voksne. Det observeres at det pædagogiske personale er tilgængelige når børnene er triste, falder og slår sig eller på anden måde bliver kede af det. Kun et enkelt barn på legepladsen ses meget af ked af det i ventesituationen, hvor det pædagogiske personale ikke ser dette. Det pædagogiske personale har samtidig en ekstra opmærksomhed på de børn, som ikke altid søger hjælp selv, men som personalet kender og ved de skal støtte op om, så børnene ikke ender i frustrerede situationer. Det pædagogiske personale er tilgængelige og nærværende i de aktiviteter der er på stuerne. Det observeres at der er voksne der er faciliterende i forhold til faste aktiviteter som fastelavns udklip, og at der er voksne som støtter op om børns lege, fx den tidligere fortalte lufthavnsleg. Det observeres at rutinesituationerne kun i mindre grad bruges til at skabe stimulerende samspil. På legepladsen inden børnene skal ind, gøres det til en konkurrence at hjælpe til med at samle legetøj, cykler og andre udeting ind, men det er kun cirka halvdelen af børnene der bliver motiveret af dette, mens de resterende børn sidder stille og venter ved bænkene. Indenfor ved eftermiddagsmaden serveres der mad når børnene ønsker dette, men det observeres også at det er tilfældigt med samspillet om bordet, og at det reelle samspil foregår væk fra madsituationen i to ud af de tre tilfælde. Det observeres at det pædagogiske personale deler sig op på hver enkelt stue, og skaber rammerne om samspil i mindre grupper. Der er en tydelig rollefordeling, med en voksen der står for eftermiddagsmåltidet, en voksen der faciliterer en aktivitet samt en voksen der understøtter børnenes frie leg.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:
- Ventetiden på legepladsen. I dialogen var der flere perspektiver over, hvad der skal ske i ventetiden når det er regnvejr – men også at det kan være selvvalgt for nogle børn ikke at ville deltage, og de muligvis ikke ville deltage i en eventuel anden aktivitet end konkurrencen om oprydning. Der var samtidig refleksioner over hvad alternativerne til oprydningskonkurrencen kunne være, og hvornår den virker bedst.
- Eftermiddagsmåltidet og samspillet ved dette. Der er en dialog om at måltidet er vigtigt for den nære relation, sprogstimulering og selvhjulpenheden. De vil have en opmærksomhed på at alle medarbejdere, også vikarer, skal kende til hvad måltidet kan byde på og se på det som en pædagogisk aktivitet.
- De udsatte børn og piktogrammer. Det italesættes hvad piktogrammer giver i forhold til at skabe tydelige rammer for de udsatte børn.
- Aldersintegrerede stuer. Dialog om hvad det giver for børn at være på aldersintegrerede stuer i forhold til samspillet og relations dannelsen, og at der skal være plads til både at være sammen på stuen, men også i mere aldersopdelte grupper, hvor relationen med de jævnaldrende dannes.


Børnefællesskaber og leg
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen.

Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
- Det pædagogiske personale hjælper og guider altid eller næsten altid børnene til at deltage i positive samspil med hinanden i forskellige børnefællesskaber.
- Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid opmærksomme på og hjælper de børn, der ikke indgår i positive samspil og børnefællesskaber.
- Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid aktive ift. at støtte og guide børnenes lege med hinanden i større eller mindre fællesskaber.
- Der er ofte balance mellem børneinitierede lege og voksenplanlagte lege, aktiviteter og rutinesituationer.
- Det pædagogiske personale sikrer ofte, at alle børn er aktive deltagere i pædagogiske aktiviteter, rutiner og opgaver.
- De fysiske læringsmiljøer inviterer altid eller næsten altid til forskellige former for leg og understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.

Det observeres at det pædagogiske personale hjælper de børn der havner i konflikter med at finde en løsning. Det kan være at der er børn der er uenige om hvem der har ret til et stykke legetøj eller at der er børn der driller hinanden. Generelt observeres det at der tales ind i børnenes ressourcesyn ved at anerkende det børnene kan og understøtte dette verbalt, med mimik og kropssprog når børnene bruger deres fantasi og fx spørger efter baby shark, som herefter kan benyttes som indledningen til en leg. I forhold til de udsatte børn ses det at det pædagogiske personale har en ekstra opmærksomhed på at de børn kan have en ekstra sensitivitet og derfor skaber de rammerne børnene har brug for, ved at være på forkant med situationen og anticipere børnenes næste træk. Det pædagogiske personale gode til at give liv til børnenes lege, men der er på stuerne også plads til at børnene selv kan udforske lege uden at de voksne blander sig. Det betyder at, børnene kan finde ind i mindre fællesskaber, hvor deres fantasilege kan opstå. Og dette er der flere eksempler på. Et af disse finder sted på legepladsen, hvor der er to til tre børn som har faciliteret en vandbaneleg med mælkekasser og nogle gamle tagrender. De har gang i denne leg fra jeg kommer ud på legepladsen klokken 13 og indtil der skal ryddes op 13.45. Der går løbende andre børn til og fra, men det er de samme to til tre børn som faciliterer legen, og prøver at finde den bedste vinkel på banen. Der er på intet tidspunkt, mens jeg observerer aktiviteten, en voksen der blander sig i legen, og børnene kan derfor fordybe sig uforstyrret i legen. Det observeres at der er en balance mellem de børneinitierede lege og de voksenplanlagte aktiviteter, men at der er en variation i forhold til de voksenplanlagte aktiviteter på stuerne. To stuer har fastelavnsaktiviteter og modellervoks, mens der er tre stuer, hvor det virker mere tilfældigt i forhold til hvad der faciliteres af det pædagogiske personale. På legepladsen er der en fin balance, og der bliver der fx faciliteret både fangelege og tovtrækning af to forskellige voksne, mens børnene fx leger iskiosk, mudderlege og den tidligere nævnte vandaktivitet. Det er nogle meget inspirerende legemiljøer både ude og inde, og der er gjort meget ud af at skabe mindre miljøer, hvor det er tydeligt for børnene hvad der kan leges. Nogle steder virker miljøerne og legetøjet dog lidt slidt, og det kunne trænge til udskiftning.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:
- Balancen mellem børneinitierede lege og voksenplanlagte lege. Der var en længere dialog om rollerne i forhold til leg på både stuen og på legepladsen, og at der er helt klare og faste aftaler om hvem der skal hvad både på legepladsen og på stuen, og det giver en forudsigelighed for både børn og voksne. Samtidig er der fokus på information og dokumentation til forældrene om dagens aktiviteter.
- Læringsmiljøet. Der er en prioritering i løbende at udskifte legetøj og opslag i læringsmiljøet med allerede eksisterende legetøj og opslag, så der gives inspiration til nye lege fx at køkkenmiljøet kan bruges til både at lege familie lege og restaurant. Samtidig har børnenes interesser en stor indflydelse på hvad der tilbydes af legetøj ved at børnene spørges og at dette indskrives i deres cirkulære dokumentation.
- Inkludering af de udsatte børn. Der er en dialog om hvordan de udsatte børn kan blive inkluderet i fællesskabet ved at der bliver faciliteret mindre fællesskaber i mere rolige og trygge omgivelser.


Sprog og bevægelse
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen.

Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
- Det pædagogiske personale agerer altid eller næsten altid som sproglige rollemodeller for børnene.
- Det pædagogiske personale arbejder altid eller næsten altid systematisk med sprogunderstøttende strategier gennem hele dagen.
- Det pædagogiske personale agerer altid eller næsten altid som rollemodeller ift. bevægelse og brug af kroppen.
- Det pædagogiske personale indtænker ofte sproglige og motoriske læringsmuligheder i alle rutinesituationer.
- De fysiske læringsmiljøer ude og inde tilbyder altid eller næsten altid børnene en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter.
- De fysiske læringsmiljøer ude og inde tilbyder altid eller næsten altid børnene en bred vifte af kropslige læringsmuligheder og aktiviteter.

Det observeres at det pædagogiske personale er indlevende og nysgerrige i deres kommunikation med børnene. Dette er beskrevet i eksemplet med lufthavnslegen, men finder også sted i flere andre kontekster, især i fantasilegene, hvor de voksne er understøttende i børnenes lege. I forhold til de sprogunderstøttende strategier observeres det at det pædagogiske personale benytter sig af flere af de strategier for at åbne, strække og udvide børnenes sprog. Det giver især udtryk i at de følger barnets interesse samt forklarer ord og begreber barnet ikke kender i forvejen. Det pædagogiske personale på legepladsen igangsætter bevægelseslege som er tilpasset børnenes alder og udvikling. Her er der som tidligere nævnt gang i både en fangeleg, ståtrold, samt en tovtrækningsleg, og der er også pædagogiske personaler som gynger børn i en stor rede gynge. Det observeres at det pædagogiske har fokus på selvhjulpenhed i både omklædningen inden legepladsen samt ved eftermiddagsmaden. Der bliver her fokuseret på at tale om hvad de skal spise, og at kikærte nutellaen ikke er chokolade, som et af børnene nævner, men kikært, og hvad det så betyder. Børnene uden sprog bliver også mødt i deres nonverbale signaler, fx om at de er sultne. Det observeres at der er mange muligheder for sproglig og kropslig stimulans både ude og inde. Der er fx trampoliner på stuerne og utallige bevægelsesmuligheder på legepladsen. Sprogligt er der tænkt over opslag og tavler som understøtter legene med fx ismenu, billeder af toge og biler.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:
- Motorikugen og sansestimulering. I dialogen er der fokus på hvad den tidlige sansestimulering har af betydning for børnenes senere motoriske udvikling. Institutionen har derfor valgt at have en motorikuge for de 0-2 årige, hvor der er fokus på de tre grundsanser.
- Sprogstimulering og sprogtrappen. Gemmet har besluttet at sprogtrappe alle to årige, for at have indblik i hvordan de bedst imødekommer de eventuelle udfordringer de kan have. Dette taler ind i institutionens brug af sprogstimuleringsgrupper, og her er der en dialog om hvad sprogstimuleringsgrupperne kan og en opmærksomhed på at sprogindlæring og bevægelse har en vis sammenhæng.
- Piktogrammer. Der er en dialog om hvad piktogrammer kan gøre for de sprogligt udfordredes dagligdag og forudsigelighed og struktur for dagen. Der diskuteres om piktogrammerne også kan gavne de andre børn i Gemmet, og om de derfor skal være på alle stuerne.


Forældresamarbejde
Det vurderes på baggrund af den faglige dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse
I den faglige dialog kommer det til udtryk, at:
- Dagtilbud og forældre har altid eller næsten altid en ligeværdig og konstruktiv dialog om børnenes trivsel, læring og udvikling.
- Det er altid eller næsten altid tydeligt for forældrene, hvad de kan forvente af dagtilbuddet, og hvad dagtilbuddet forventer af dem.
- Forældrene møder i hverdagen altid eller næsten altid medarbejdere, der er imødekommende, og som samarbejder med forældrene i forhold til at understøtte barnets læring i familien.
- Dagtilbuddet inviterer altid eller næsten altid forældrene ind i et mere intensivt og systematisk samarbejde om børn, der i kortere eller længere perioder har behov for et særligt fokus for at trives, lære og udvikle sig.
- Forældrerådet/forældrebestyrelsen kender og inddrages altid eller næsten altid i deres opgaver.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:
- Velkomstmapper. Gemmet har udarbejdet materiale, men tydelig information til forældrene om alt fra stuemøder, indkøring, arrangementer og alt det man som ny forælder kan have brug for.
- Gemmets særlige stemning. Der er en dialog om at Gemmet har en særlig stemning, hvor alle hilser på alle. Det gør at det både som barn, forælder og pædagogisk personale er rart at være der, og at det er nemmere som forælder at spørge en medarbejder, som ikke er på stuen, om hjælp.
- Stuemøder og forældrearrangementer. Der arrangeres stuemøder to gange årligt, og flere forældrearrangementer. Især weekendarrangementerne, som støtteforeningen står for, fremhæves som noget særligt, da det indbyder til et andet end fællesskab, og er mere uformelle end hvad et julearrangement er.
- Famly. Forældrene er glade for famly, da det giver en oversigt over konkrete informationer, billeder fra dagen, ugeplan, kontakt til Gemmet og mulighed for oprettelse af legeaftaler.
- Bestyrelsen. Der er stor kontinuitet i bestyrelsen, og der gøres fra institutionen meget ud af at have en repræsentant fra alle stuerne. Når der et afgående medlem, kigges der derfor efter et nyt medlem blandt de stuer, hvor der mangler en repræsentant, og gerne en forælder med et yngre barn så kontinuiteten bibeholdes.


Sammenhæng i overgange
Det vurderes på baggrund af den faglige dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse
I den faglige dialog kommer det til udtryk, at:
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid systematisk med at sikre, at børn får en god overgang fra hjem til dagtilbud.
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid systematisk med at sikre, at børn får en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud.
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid systematisk med at sikre, at børn får en god og sammenhændende overgang fra dagtilbud til KKFO og skole.
- Forældrebestyrelsen inddrages altid eller næsten altid i arbejdet med at skabe gode og sammenhængende overgange for børn fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidshjem og skole.
- Dagtilbuddet deltager altid eller næsten altid i Stærkt Samarbejde med skolen/KKFO’en og forholder sig aktivt og reflekterende til målene i samarbejdsaftalen.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:
- Indkøring. Der er en længere dialog om hvordan Gemmet hjælper de nye børn, ved at der på stuen er en voksen der er stationær, så barnet altid ved hvor den voksne er. For forældrene er der mulighed for rundvisning og derudover en samtale to måneder efter barnet er startet, hvor der bliver gjort status.
- Gruppe 8 Gemmets storgruppe, gruppe 8, mødes om onsdagen, hvor der er forskellige aktiviteter særligt for den gruppe. I den sidste uge af april er der ture hver dag til fx Brønshøj torv, teater og cirkus. Der er en dialog om hvilket fællesskab det skaber for disse børn, som også kan komme på besøg i Gemmet i efteråret og fortælle deres gamle venner hvordan det er at gå i skole.
- Stærkt Samarbejde og overgangsarbejdet med KKFO´en Det italesættes at den lokale stærkt samarbejdsaftale med Utterslev KKFO fungerer og er gennemsigtig for alle de deltagende institutioner. Det er dog svingende med hvor mange børn de sender til Utterslev skole, men de deltager i de aktiviteter som KKFO´en har planlagt fx snobrødsbagningen.


Evalueringskultur
Det vurderes på baggrund af den faglige dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse
I den faglige dialog kommer det til udtryk, at:
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid systematisk med trivselsvurderinger og opfølgning.
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid systematisk med sprogvurderinger og opfølgning.
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid systematisk med at sikre ensartethed i kvaliteten af den pædagogiske praksis på tværs af stuer, afdelinger og matrikler.
- Der er altid eller næsten altid etableret en evalueringskultur i dagtilbuddet, som udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.
- Dagtilbuddet arbejder altid eller næsten altid med at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og evaluering.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:
- Sprogvurderinger. Der er en dialog om hvad sprogvurderingerne kan, især i forhold til Gemmets nuværende børnegruppe, hvor der er flere børn med sproglige udfordringer. Derfor er der fokus på at sprogtrappe alle de to årige, for at kunne få en tidlig opmærksomhed og påbegynde indsatsen herefter.
- Pædagogisk praksis efter Covid. Der reflekteres over om børnefællesskaberne i huset er forandret efter Covid. Det beskrives at Gemmet er kendt som et hus, hvor børnene går på kryds af tværs af stuerne, og Covid betød at børnene blev mere stationære, og der derfor har været en tilvænningsperiode for både børn og personale i at lære at gå mere på tværs og få skabt de fællesskaber igen.
- Evalueringskultur. Der er en stærk evalueringskultur i Gemmet, som er funderet på mange års god praksis, og at det er vigtigt for det pædagogiske personale, at blive ved med at arbejde og udvikle på denne samtidig med at der bygges ovenpå med fx hjertesmart pædagogik.
- Cirkulær dokumentation. Brugen af den cirkulære dokumentation styrker børneinddragelsen i praksis. Her skal det pædagogiske personale altid skrive ned hvad børnenes perspektiv er når der evalueres. Der er en dialog om hvilken betydning dette har for den pædagogiske praksis at der er dette perspektiv.


Institutionens kommentarer

Institutionens beskrivelse af opfølgning på sidste års tilsyn
Her beskriver institutionens leder i korte træk, hvordan institutionen har arbejdet med opfølgning og eventuelle anvisninger i perioden siden sidste tilsyn
Rekruttering af pædagoger er stadig en udfordring vi har 12 pædagoger på 5 stuer, men vil gerne være 3 mere. Legemiljøer på stuerne og legpladsen - tematiserede lege. Sprogtrappen kursus til alle - nu "sprogtrapper" vi alle to årige. Aktiviteter/lege på legepladsen Normkreativ pædagogik kulturændring OBS. Jeg kan ikke finde den konkrete dag på vores sidste hygiejnetilsyn, men er ved at arrangere et nyt tilsyn med Lotte Moran.

Institutionens kommentarer til dette års tilsynsrapport
Institutionens kommentarer til tilsynsrapporten udarbejdes i institutionens forældreråd/den selvejende bestyrelse, hvor institutionen er repræsenteret med både et forældre-, et medarbejder- og et ledelsesperspektiv. Kommentarerne er således et udtryk for en tilbagemelding fra den samlede institution.

Hvilke resultater vil institutionen fremadrettet være særligt optaget af at ændre?
Vi er glade for, at den pædagogiske konsulent Mikael kunne se vores kvalitet, både i hans observationer en tirsdag fra kl. 12.00 til 15.30 og i samtalen med bestyrelsesformand, medarbejderrepræsentant og ledelse. Vi vil gøre alt, der er muligt, for at fastholde vores kvalitet – særligt til gavn for vores børn, men også for forældrene og for at skabe en god og attraktiv arbejdsplads.
Med reference til vores samtale med Mikael vedr. årets pædagogiske tilsyn har vi fået øje på to områder, der kalder på vores opmærksomhed.
• Mens vi rydder op på legepladsen sammen med børnene over tre år og går ind kl. 14.00, skal vi sikre, at ingen børn fryser, eller på anden måde ikke har det godt, uanset hvordan vejret er.
• Alle medarbejdere, også vikarer, skal sikre, at eftermiddagsmaden ikke kun handler om at spise, men også om f.eks. at udvikle sprog og styrke sociale kompetencer. Det er netop derfor, vi løbende serverer maden i små grupper fra kl. lidt over 14 og ca. en time frem.


Hvordan vil institutionen imødekomme tilsynets eventuelle anvisninger på opfølgende tiltag?
Der var ingen anvisninger


Hvordan vil institutionen sikre, at en positiv udvikling fastholdes?
Vi er meget bevidste om, at høj kvalitet ikke er noget, man bare bliver ved med at have. Det kræver konstant fokus fra faste medarbejdere og ledelse, men også fra vikarerne, som vi andre skal være gode til at oplære og guide. I november 2023 besluttede vi, at vores udviklingsfokus for 2024 handler om:
• At arbejde ”Hjernesmart” bl.a. ved at anvende handleanvisende sprog.
• At skabe de gode måltider, hvor alle har det rart og får lyst til at spise maden.

Find hele tilsynsrapporten på kommunens hjemmeside: https://iwtilsynpdf.kk.dk/pdf/1742.pdf.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.