Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV
Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk
Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19
Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard
Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.
Menu
Tilsyn 2023
Light-tilsyn i Københavns Kommune
I institutioner, der i et tilsynsår er vurderet til at skulle ”vedligeholde indsatsen” i alle tilsynets seks temaer, gennemføres i det følgende år et Light-tilsyn uden observationer og vurderinger. Light-tilsynet skal sikre en fortsat tæt dialog om udviklingen af den pædagogiske kvalitet i institutionen. Året efter Light-tilsynet gennemføres igen almindeligt pædagogisk tilsyn.
Light-tilsynet består af:
- En vedligeholdelsesdialog mellem den pædagogiske konsulent og ledelses-, medarbejder- og forældrerepræsentanter fra institutionen.
- En rapport med opsamling på de vigtigste pointer fra vedligeholdelsesdialogen.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til rapporten, er du velkommen til at kontakte lederen i institutionen.
Du kan læse mere om, hvordan Københavns Kommunes institutioner arbejder med pædagogisk kvalitet og se den seneste kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet på kommunens hjemmeside: www.kk.dk/kvalitetogtilsyn.
Fakta om Light-tilsynet
Vedligeholdelsesdialogen blev afholdt d. 19-04-2023.
Institutionens beskrivelse af opfølgning på sidste års tilsyn
Her beskriver institutionens leder i korte træk, hvordan institutionen har arbejdet med opfølgning og eventuelle anvisninger i perioden siden sidste tilsyn.
Vi havde ingen anvisninger, men har arbejdet med højkvalitetslegemiljøer på alle stuer inkl. sproglig udvikling i disse legemiljøer. Blevet bedre til møder og kurser med vores vikarer, så de får mulighed for at levere højkvalitetsindsats. Endnu bedre forældrepartnerskaber.
Hvilke emner havde institutionen valgt som udgangspunkt for dialogen?
Institutionen havde på forhånd ønsket at snakke om disse emner:
- Sprogtrappeforløb
- Aktiviteter på legepladsen
- Normkreativ pædagogik
- Opfølgning på sidste års tilsyn
- Rekrutteringsudfordringer
- Ressourceforum
Derudover aftalte den pædagogiske konsulent med lederen at snakke om ABIF.
Institutionen har i dialogen fået sparring på følgende punkter
Sprogtrappeforløb
De har været igennem det første forløb. Alle medarbejdere er med, der er 5-6 børn på hver stue, så det er muligt at gå i dybden med alle børn. Alle medarbejdere får samme viden, og der er dermed følgeskab i medarbejdergruppen.
Det er meget interessant, at der bliver arbejdet intensivt med sprog, og at der især kommer fokus på sproget i vuggestuen.
Det har været godt at sætte fokus på den tidligere sprogindsats. Det er vigtigt i institutionen at sproget bliver udvidet og udviklet, og dette gøres når de små og store børn er meget sammen i Gemmet blandt andet under måltidet.
De startede i 2021 med sprogforløbet, og udover fokus på udvikling af sproget, er der også stor fokus på sammenhæng mellem leg, relationer og sprog.
De har tre samtaler med de forældre, hvor børnene scorer under 15 i sprogtesten. Det har løftet forældresamarbejdet at de har dem oftere til samtale, og at forældrene kan mærke at deres input har stor betydning. De ser en film – tal sproget frem, som er meget jordnær og hjælper forældrene.
Aktiviteter på legepladsen
Der har været fokus på at lave flere aktiviteter, og især igangsætte lege, på legepladsen. Der er fokus på, at personalet skal bidrage til børnenes leg. Der er fokus på at det pædagogiske personale der er på legepladsen, skal sætte lege i gang. Der er to der sørger for trivslen, og en der er dedikeret til at lege, og kun skal have fokus på dette. Det smitter af på de andre to voksne, som også bliver inspireret til at lege.
Der er stor fokus på at hjælpe børnene i gang med at lege. Det er hele dagen at der er stor fokus på dette, og det er skemalagt hvem der har fokus på aktiviteter på legepladsen. Der har samtidig været fokus på at få de børn som har haft det svært, som har været i konflikter eller været i periferien, at få dem med ind i et legefællesskab.
De har udarbejdet legekasser ude i skuret, som er til inspiration, men også er praktisk i forhold til tilgængeligheden af materialerne til de forskellige lege.
Der er stor fokus på dokumentation på aktiviteter fra legepladsen, og der kommer indhold fra legepladsen på Famly allerede omkring frokost. De fortæller at det har gjort det nemmere at de nu har to iPads på stuerne, som gør at de kan tage en iPad med på legepladsen, og dokumentere med.
Normkreativ pædagogik
Der er en proces i gang med at skabe fokus på ikke at fortælle om det enkelte køn, men i stedet have fokus på den kønskreative pædagogik. Inspirationen har været fra enkelte personaler, og de har også brugt materialet fra kommunen som inspiration. Der var opbakning fra bestyrelsen, men en lille bekymring for om der blev brugt for meget tid på emnet.
Der var enighed om, at køn for små børn stadigvæk er vigtigt at kende til, men at hvert køn skal kunne rumme alting, og at det ikke handler om, at drenge leger med biler, og piger leger med dukker. Det er samtidig vigtigt, at hvis en dreng har kjole på eller fortæller, han er en pige, så er dette fuldt ud acceptabelt. Den normkreative pædagogik skal indgå i læreplanen i 2024, da den skal evalueres i november 2023.
Opfølgning på sidste års tilsyn
Der er udarbejdet en fysisk og en kemisk APV, og den psykiske kommer her snarest. Der er fokus på at det der skrives til forældrene, er noget de kan tale med deres børn om. De konkretiserer, hvad der har været af aktiviteter, så de forældre der har børn, som er sprogligt udfordrede, får tegninger med hjem de kan snakke om, spil de kan spille, julepynt eller andet, som de så kan snakke om.
Ved legepladstræffene kommer der tit nogle andre forældre end dem der kommer til forældremøderne. Legepladsen er også åbent i weekenden, og der kommer en del børn og forældre.
I forhold til legemiljøerne er der fokus på disse på stuemøderne om torsdagen, en stue ad gangen (5 stuer totalt set). Det virker bedst når der har været snak om det, og efterfølgende at der er en ansvarlig tovholder for hver stue i forhold til legemiljøerne.
Leg så børnene lærer sprog – hænger på alle stuer, til inspiration til at lege i de områder hvor de hænger. Det er med til at udvikle børnenes sprog, og så de bruger de samme vendinger og dermed gentager de samme ord. Dem der er sprogligt udfordrede får dermed nogle vendinger de kan bruge i legen, og som de kan bruge som indgang til at komme ind i en legerelation.
Der er introduktion til de nye medarbejdere, når der er startet flere vikarer og eventuelle medhjælpere (3-4 stykker). Her holdes der møder med lederen om fredagen om blandt andet sprog, leg og rutiner. Det sværeste er i forhold til at forklare emner som struktur, f.eks. hvorfor enkelte grupper børn, skal først ind på legepladsen. Dette arbejdes der med at skabe følgeskab om. I forhold til fastholdelse af de nye ansatte i faste stillinger er der en fast procedure med møder med ledelse, AMR og TR.
Rekrutteringsudfordringer
De er ikke udfordret på medhjælpersiden, men de er udfordret på pædagogsiden i forhold til at få ansøgninger på deres stillinger.
Der er forslag om at lave kortere stillingsopslag og billeder af medarbejderne, så det fremgår at der er mange pædagoger i institutionen. Derudover er der tænkt over at lave stillinger med mulighed for både nedsat tid 33 timer og fuldtid 37 timer.
Ressourceforum
Institutionen nævner at de sætter meget pris på ressource forum, og får meget ud af den sparring disse møder giver, samt det efterfølgende samarbejde med støtte/kompetence pædagogerne. De ser derfor gerne, at det fortsætter i den nuværende form. De kan godt mærke at de har manglet en psykolog i længere tid, da de føler at der kommer en del arbejdsopgaver tilbage på dem som institution, som i stedet skal varetages i institutionen, f.eks. udarbejdelse af DPU.
ABIF
Konsulenten fortalte kort om mulighederne i ABIF. Efterfølgende er det kommet frem, at dette ikke er muligt, og der arbejdes i stedet for en model, hvor institutionen kan få et samarbejde med Grøndal Multicenter eller DGI.
Ønsker til support i det kommende år
Der er ingen ønsker til support, ud over at der bliver faciliteret en kontakt til enten Grøndal Multicenter eller DGI for at få skabt en kontakt ind i foreningslivet for de sårbare familier. Dette følger den pædagogiske konsulent op på.
Åbningstider
Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00
Fredag:
7.00 - 16.00
Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.