Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV
Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk
Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19
Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard
Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.
Menu
Barnets første uge hos os
Den dag I får en institutionsplads, er alle som regel glade. Men det er ikke altid let, hverken for dig eller barnet - især ikke, hvis I har gået hjemme sammen i lang tid.
Her i huset har vi fundet frem til, at det går lettest for alle, hvis en forælder har tid til at være her sammen med barnet de første par dage.
Derefter et par dage hvor forælderen er her med barnet, men går en times tid i løbet af formiddagen.
Hvis du har god tid, kan starten for eksempel se således ud:
1. dag: Barnet og en forælder er her fra kl. 9.15 til 10.45.
2. dag: I kommer kl. 9.15 og går hjem lige efter frokost, det vil sige cirka 11.45.
3. dag: I kommer fra kl. 9. I løbet af formiddagen går du en tur, men kommer og spiser frokost sammen med barnet. Barnet prøver at sove her.
4. dag: Som 3. dag.
5. dag: Barnet er i Børnehuset Gemmet alene og sover her, men bliver hentet tidligt, eventuelt lige efter at det har sovet.
Måske skal indkøringen planlægges helt anderledes, fordi det ikke passer ind i barnets soverytme. I så fald taler vi bare om, hvordan vi gør det ud fra netop dit barns behov.
Efter de første fem dage snakker I med personalet på stuen om, hvorvidt yderligere indkøring er nødvendig. For eksempel i form af korte dage.
Hvis dit barn er blevet omkring tre år eller mere, skal vi tage en snak om, hvordan indkøringen skal foregå, da det afhænger meget af, om barnet kommer fra en vuggestue, har været passet privat eller har gået hjemme.
Det er vigtigt, at du gør dig klart, at du skal være parat til at aflevere barnet. Afskedens stund er svær for alle involverede parter. Vi ved også, at det er frygteligt at aflevere sit grædende barn, men barnet holder som regel hurtigt op med at græde. Og du er altid velkommen til at ringe for at høre til barnet og få en snak med den voksne, der tager hånd om dit barn.
Det er vigtigt, at vi får tid til at være alene med dit barn, for det er meget svært at skabe en tryg relation, når far eller mor er lige ved siden af.
Vi er godt klar over, at ikke alle har mulighed for at køre deres barn ind i en hel uge. I så fald må vi tale sammen om, hvordan vi klarer indkøringen bedst muligt.
Husk - hvis du er i tvivl eller undrer dig over noget, er du altid velkommen til at få en snak med os.
Åbningstider
Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00
Fredag:
7.00 - 16.00
Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.