Rimse-konceptet

I Børnehuset Gemmet opstod begrebet RIMSER 
– og det kom ikke ud af det blå.

I flere og flere tilfælde var der børn, som pludselig havnede i en sang eller remse, idet deres navne blev nævnt i samme. Jeg oplevede, at jeg mere og mere fik lyst til at bruge børnenes navne, idet jeg så, hvad det gør ved det enkelte barn at blive nævnt på denne måde. Barnet føler sig set på en anderledes facon. Det involverer andre børn – det løfter op på den gode måde, og det giver glæde og opbygger barnet. På en gråvejrsdag kunne jeg opleve legepladsen blive oplyst af det lys, som en rimse kan skabe i øjnene på et barn.

En rimse er altså en personlig remse, hvor barnets navn bliver nævnt.

I Børnehuset Gemmet implementerede vi rimser, som omtalte rutinesituationer sammenholdt med et bestemt barn. Se eksempler her:
http://gemmet10.dk/rim-remser-sange/rimser/

Efter et besøg i huset af daværende børne- og ungeborgmester Pia Allerslev tog jeg kontakt til hende med tilbud om et møde, hvor jeg kunne dele vore erfaringer i forhold til personlige sange og rimser. Det mundede ud i et møde, og Pia Allerslev satte gang i produktion af en lille film, som præsenterer rimser og deres brug. Se filmen her:

Københavns Kommunes film om Rimse-konceptet:
https://drive.google.com/file/d/0B-1jE17Ozf6SNWZ5aGRfMXV0cFE/view?resourcekey=0-dwPqyM5QnoY0gknoapZDyA 

Efterskrift

Børnehuset Gemmet fik en central plads i udgivelsen ”Børns musikleg” af Birgit Boelskov, omhandlende: Lotte Kærså, Bo Schiøler (Vesterbro Ungdomsgård), Ib Jensen og Anders Chr. Enevoldsen, Dansk Pædagogisk Historisk Forening, Småskriftserie nr. 25 2022.

”Børns musikleg” kan downloades her:
http://www.paedhist.dk/Documents/B%C3%B8rns%20musikleg.pdf.

Anders Chr. Enevoldsen
pædagog 2004-2020

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.00

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.