Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV
Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk
Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19
Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard
Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.
Menu
Legen
Legen har altid været vigtig for børn og er det stadig.
Asylerne og de tidlige børnehaver blev netop oprettet, fordi mere velstående (typisk) kvinder ikke synes, at børn skulle lege alene på gaderne eller i gårdene, mens deres forældre var nødt til at gå på arbejde.
Når jeg læser i de gamle dokumenter, artikler o. lign. om vores børnehave, bliver legen oftest nævnt som noget, de voksne så/observerede eller gav mulighed for.
Bjarne Petersen, Lis Christiansen og Annelise Borghild Nielsen, der alle har gået i børnehaven i 1940'erne og 1950'erne husker også hverdagens leg i huset, på legepladsen og på kolonierne. Bjarne beskriver, hvordan ”de voksne sad på en bænk langs med husmuren og sandkassen”.
Også børn, der har gået i Børnehuset Gemmet i 1990'erne og 2000'erne husker legene, og ofte præcise steder de legede.
Selvfølgelig husker børn legen, for det er den vigtigste virksomhed for børn. Det er de senere år blevet så tydeligt for os voksne, så det er tydeligt beskrevet i ”den styrkede læreplan fra 2019”, at børn skal lære gennem leg.
Allerede da vi formulerede vores første læreplan i 2005, syntes vi, at legen blev for utydelig. Vi formulerede derfor et indledende afsnit, der handlede om legen. Det gælder stadig, selv om vi nok ville have formuleret det anderledes i 2023. Se afsnittet herunder.
Jeg vil tro, at børnene, der er i Børnehuset Gemmet i dag, også vil huske legen bedst. Legen fylder meget både i aktiviteter igangsat af voksne og i børnenes selvvalgte aktivitet. I dag har vi stort fokus på at skabe gode rammer for leg, gode legezoner og færre forstyrrelser af legen.
I dag sidder personalet IKKE og ser på, at børnene leger!
Merete Grave
souschef 1990-2001, institutionsleder fra 2001
Legen (fra vores læreplan fra 2005)
Legen er den vigtigste og mest betydningsfulde måde, hvorpå barnet kan udvikle sig og lære noget, når det er i alderen 0 - 6 år.
Gennem legen...
... tilegner barnet sig sin omverden og eksperimenterer med virkeligheden, fx
Når børnene leger far, mor og børn i dukkekrogen.
Når nogle børn leger arbejdsmand på legepladsen med cykler, sand og trækvogn.
... udvikler barnet identitet, fx
Når børnene leger sammen eller ved siden af hinanden, spejler de sig selv i de andre.
... udvikler barnet både grov- og finmotorik, fx
Når børnene bygger lego eller laver perlekæder, udvikles deres finmotorik.
Når børn fx cykler, løber, klatrer og danser, udvikles deres grovmotorik.
... bearbejder barnet konflikter og problemer, angst osv., fx
Konflikter og følelser bearbejdes i far, mor og børn-lege samt skydelege.
... udvikler barnet kreativitet og fantasi, fx
Kreativitet og fantasi udvikles, når børnene tegner og maler.
Når børnene bygger huler, bruger de deres kreativitet og fantasi.
... knytter barnet vigtige venskaber, fx
Når børnene leger sammen, får de øje på hinanden og knytter de bånd, der skaber et venskab.
Når små børn leger de samme lege ved siden af hinanden.
... træner barnet sprogfærdigheder, fx
Når børnene leger, bliver de inspireret af hinandens sprog og sproglige udtryk.
... udvikler barnet sociale kompetencer, fx
Når de aflæser hinandens signaler og skiftes til at bruge legetøjet.
Vores planlagte aktiviteter vil være præget af leg, fordi legen er vigtig for at skabe læring for det nul- til seksårige barn.
Åbningstider
Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00
Fredag:
7.00 - 16.00
Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.