Flere har henvendt sig og nævnt koloniophold som et minde. Derfor har vi her samlet minder, der handler om kolonier. Nogle af minderne kan også læses som en del af andre beretninger.

Minder fra barn cirka 1955
Den sidste sommer jeg gik i børnehave, inden jeg skulle starte på Bellahøj Skole, var jeg på feriekoloni på Falster.

Jeg ved ikke, hvad der lå til grund for, at vi kunne komme på feriekoloni, altså om det skyldtes børnehaven, kommunen eller andre, men jeg husker, som var det i går, den dag vi skulle rejse til Falster. Vi skulle mødes under uret på Københavns Hovedbanegård. Min far fulgte mig. Han skulle købe en speciel billet for at følge mig helt ned på perronen, hvor han kunne vinke farvel, når toget - et damplokomotiv - tøffede i gang.

Fra togturen husker jeg bedst, at vi kørte over Storstrømsbroen. Hver gang jeg efterfølgende er kørt med tog over dette fantastiske bygningsværk, mindes jeg min første tur, og ikke mindst da vi passerede de tre buer midt på broen.

Jeg husker alene selve opholdet på kolonien som en lang række dage, fulde af udendørs oplevelser og lege. Jeg mindes ikke, at jeg på noget tidspunkt havde hjemve.

Jeg tror, at dette koloniophold blev kimen til de feriekoloniophold, jeg efterfølgende i min skoletid deltog i hvert eneste år i sommerferien.

De utallige pragtfulde og lærerige oplevelser, som opholdene på feriekoloni således har beriget min hele tilværelse med, er med garanti grundlagt, da jeg som seks-, næsten syvårig var med Brønshøj Menighedsbørnehave på feriekoloni.

Bjarne Petersen

Minder fra barn i 1950'erne og forælder i 1970'erne
Vi var hvert år på koloni på Falster ved Karleby og Korzelitse. Et dejligt sted lige ud til stranden. Vi legede på engen lige overfor og blev kigget efter for flåter hver aften. En tur med hestevogn til en bondegård var der hvert år.

Min mor Ruth Nelmark var med på koloni som medhjælper.

I 1974 startede mine to børn, Lars og Lotte, i børnehaven. De kom også på koloni på Falster, første gang fire uger, næste gang 14 dage. På sidste tur måtte de hentes hjem pga. skoldkopper.

Lise Christiansen

Minder fra medarbejder, 1970'erne
Familierne, der benyttede asyl/børnehave før 1960’erne, var oftest mennesker med få penge, små lejligheder og hårdt fysisk arbejde. Når vi ser i gamle papirer, kan vi læse, at børnene her i huset var på koloni fire uger hver sommer. Masser af havregrød og nærende kost. Masser af natur, frisk luft og plads.

Jeg var – som medarbejder – på min første koloni i 1970 og husker tydeligt:

• Donnemose Feriekoloni på Falster og den umådeligt smukke beliggenhed.
• At vi var af sted i tre uger.
• At jeg ikke oplevede børn med hjemve.
• Den store sovesal med mange våde tisselagner om morgenen og kun koldt vand til at vaske dem i. Der var ingen vaskemaskine.
• Børns og forældres ansigtsudtryk ved gensynet. Børnene kiggede på en masse voksne, som de i øjeblikket ikke genkendte, mens forældrene græd af gensynsglæde.

Jeg husker også, at der i den gruppe, jeg havde ansvar for, var en pige, der vel må betegnes som en krudtugle. Hun klatrede op alle vegne, også hvor hun ikke måtte. Det endte galt – en tur på skadestuen. Cirka 20 år senere var jeg institutionsleder i Gemmet, og vi fik en ansøger. Hende kunne jeg ikke lide, hvorfor ved jeg ikke, men det var der heldigvis andre, der kunne, så hun blev ansat. Efter et par måneder fortalte hun, at hun havde gået i børnehave i Gemmet, og at det var hende, der faldt ned fra et træ på kolonien og måtte på skadestuen. Hun var en god medarbejder her i huset i over ti år.

Selv fik jeg venner for livet på disse tre uger. Livets op- og nedture har jeg nu i 53 år delt med tre dejlige kvinder.

Da jeg i 1979 kom tilbage til Gemmet, var koloni skåret ned til en uge. Cirka 25 år senere var den sparet helt væk. Heldigvis nåede vi at få mange dejlige oplevelser på Selchaushus med udsigt til Tissø, nær Jyderup i Vestsjælland. 

Anne Marie Toubro
institutionsleder fra 1979 til 2001

Minder fra forældre, omkring 1990
I gamle dage, dengang da Gemmet kun havde omkring 50 børn fordelt på tre stuer: gul, rød og blå, arrangerede man hvert år en koloni for de lidt større børn. Kolonien lå i det sene forår og gik op til Nordvestsjælland, hvor man var fra mandag til fredag.

Mandag morgen mødte de forventningsfulde børn op med al deres bagage ved den ventende bus. Efter pakning af bussen drog de sammen med de voksne af sted i højt humør. Vi forældre stod tilbage uden for Gemmet og tænkte, om det nu ville gå godt, det med at sove et fremmed sted.  Men det gjorde det.

Der var fra første færd fuld aktivitet ude i skoven med masser af oplevelser hele dagen. Bål med snobrød og pølser, nattøjsbal, og pludselig en aften hang alle børnenes krammedyr oppe i træerne sammen med bananer og slik. Så børnene var virkelig trætte, når de skulle sove.

Fredag eftermiddag kørte vi forældre op for at hente vores børn. Børnene og pædagogerne havde forberedt noget optræden. Jeg husker et nummer, der skulle foregå under havet, så alle blev udstyret med sugerør, der skulle pege opad, så vi kunne trække vejret. 

Efter fællesspisningen tog vi vores trætte børn med hjem efter fem herlige dage.

Lidt synd at kolonien er droppet af flere forskellige årsager, for den var årets absolutte højdepunkt i børnehaven. 

Birgit og Søren Poulsen
forældre til Jens og Lars sidst i 80'erne og først i 90'erne

Søren var i mange år bestyrelsesformand, han sad i bestyrelsen både som forældre og som udpeget fra Brønshøj Kirke

Minder fra medarbejder, koloni på Selchaushus 1993 - cirka 2005 
Selchaushus er en tidligere fribolig for enker under Selchausdal Gods i Buerup ved Jyderup, tæt på marker, skov og Tissø.

Da jeg blev ansat i 1993 erfarede jeg til min store glæde, at man i Børnehuset Gemmet stadig tog på koloni, hvilket ikke alle daginstitutioner gjorde.

De ældste børn, der skulle i skole, kom endda på en ekstra koloni i tre dage med Anne-Marie Toubro, der var leder og altid havde ”skolebørnene” en formiddag om ugen i tiden op til skolestart.

Målet for koloniopholdet var, ud over at give de tre- til 6-årige en oplevelse på landet, også at give sammenhold og udvikle kammeratskab i børnegruppen på tværs af stuerne.

Koloniopholdet lå derfor altid i august måned, hvor børnene skulle etablere nye fællesskaber, da de ældste børn var startet i skole. Børn og voksne fik et fantastisk forhold til hinanden, når vi var sammen dag og nat.

Ugerne inden var præget af pakning til kolonien af alt, vi måtte have brug for til de pædagogiske aktiviteter. Vi havde fokus på natur og udendørsaktiviteter, men vi kunne jo risikere regnvejr, så vi måtte også have lidt med til indendørs aktiviteter. Vi fyldte tre store flettede kurvekufferter med alt fra farveblyanter, knyttegarn, musefælder, badetøj og ler til små telte. Kufferterne blev så tunge, at vi havde besvær med at få dem op fra kælderen.

Vi var de første mange år afsted fra mandag til fredag, men de sidste år ændrede forældregruppen sig. Flere mente ikke, deres børn havde brug for at være væk fra forældrene så lang tid, og så ikke koloniophold som middel til fællesskab og gode oplevelser. Måske var tilliden til personalet ikke helt i top?

En koloniuge indeholdt altid:

• Ture i skoven og ned til Tissø, hvor der var en stejl skrænt. Langt de fleste, hvis ikke alle klatrede op ad mindst en gang. Altid med en voksen på toppen og flere klatrende voksne på skrænten. Her fik store og små boostet selvtilliden.
• Fisketur til søen.
• Besøg i ”Heksens Hule”, en lille stengrotte med en jernlåge foran.
• Bålmad.
• Skattejagt.
• Nattøjsfest.
• Samling før sengetid med historiefortælling og sang.
• Vi skrev postkort til forældrene, og alle børn fik postkort tilsendt. Det var en fest.

De første år, jeg var af sted, kom forældrene med bussen til kolonien og hentede børnene om fredagen, men ret hurtigt blev det til, at forældrene ventede på os i Børnehuset Gemmet med saftevand og kage, når vi trætte og mætte af gode oplevelser vendte hjem.

Gitte Schaumburg
Pædagog i Børnehuset 1993 - 2023