Jubilæum i 1998

I 1998 fyldte Børnehuset Gemmet 75 år.

Hele huset stod på den anden ende, og børn og voksne deltog aktivt i forberedelserne til den store dag.

Daværende prinsesse Alexandra, nu grevinde Alexandra, var protektor for Menighedernes Daginstitutioner, en paraplyorganisation, som Børnehuset Gemmet var en del af. I den egenskab var prinsessen inviteret til jubilæet.

Husets store skolebørn skulle traditionen tro opføre et teaterstykke, og vi valgte denne gang Prinsessen på ærten af H.C. Andersen. Prinsessen besøgte først de forskellige stuer og så dernæst teateropførelsen på legepladsen sammen med sin hofdame, et væld af pressefotografer og journalister samt børn, forældre og personale.

Og det var ganske vist: De lærde skrev ned i deres bøger, og dagens oplevelser kom i avisen - også med billeder. Og hvis avisen ikke er blevet væk, står det der endnu!

 

Susanne Petri Holm
pædagog på Gul, Rød og nu Grøn stue
- gennem snart 30 år.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.00

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.