Historien kort

1864 
Asyl for Brønshøj Sogns fattige børn oprettes og drives af Otto Hans og Anine Lütken fra Bellahøjgård – i dag Restaurant Bellahøj. Institutionen har lokaler langs Frederikssundsvej, senere Gemmet 4.

Efter Anine Lütkens død drives asylet videre, og familien er stadig repræsenteret i bestyrelsen.

1923
Familien Lütken giver via Brønshøj Menighedsråd asylet et gavebeløb på 16.000 kroner. Til gaven hører en forpligtelse til at drive asylvirksomhed.

Der indgås aftale med Københavns kommune om som selvejende institution at indgå i kom­munal pasning af børn fra tre til seks år. Der dannes en bestyrelse med repræsentanter fra Brønshøj menighedsråd og nogle forældre.

1934
Grundstenen til børnehaven i Gemmet 10 lægges, da lokalerne i Gemmet 4 er ret små. Nybyggeriet er økonomisk muligt pga. hjælp fra sognet, familien Lütken og apoteker Christensen fra Brønshøj Apotek, der har testamenteret en legatportion til børnehaven.

1935
Den nye institution tages i brug. Forstanderinden og ”den unge pige” bor på 2. sal, hvor de deler køkken og toilet.

Børnehaven skal i øvrigt være den første, der fik egen ejendom.

1970’erne
Forstanderinden og den ”unge pige” flytter ud af 2. sal, hvor der laves ”sygestue” og personalerum.

Der er på dette tidspunkt to stuer i stueetagen og 2 stuer på 1. sal. Børnehaven har 85 børn fra tre til seks år, fire en halv medarbejder + lederen.

1985 
På 2. sal indrettes en småbørnsstue for toårige samt en mindre personalestue.

1990 
Personalet beslutter at ændre strukturen i huset, så alle tre stuer bliver med børn fra nul til seks år.

Huset bliver moderniseret, så det kan benyttes til dette formål.

2013 
Københavns kommune udbygger institutionen, så der kan etableres yderligere to stuer, et moderne køkken og en fornem liggehal.

Der var brug for flere pladser i København, og institutionen blev vurderet til at være for lille til at være økonomisk bæredygtig.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.