H.C. Andersen

I Børnehuset Gemmet lærer børnene tidligt om H.C. Andersen, hans liv og hans eventyr. Vi bruger alle rum til læring, eksempelvis når vi på tur til Brønshøj Parken stopper ved søbredden og taler om de store skræppeblade, H.C. Andersen sad under, når han som barn fantaserede og digtede historier. Så prøver børnene selv at kravle ind under bladene, og vi taler om, at de selv kan prøve at digte historier.

For år tilbage kom husets ældste børn på tur til Odense, hvor vi besøgte H.C. Andersens Hus. Vi oplevede, hvordan man boede for flere hundrede år siden, og vi lærte, at H.C. Andersens mor var en vaskekone, som i åen vaskede tøj for de fine folk, og at hans far var skomager.

Vi besøgte også museet, hvor vi så mange af originale udskrifter fra hans eventyr, og hvor børnene fik mulighed for at klæde sig ud i kostumer og sammen med personalet opføre et lille eventyr.

I Børnehuset Gemmet er der tradition for, at skolebørnene på deres sidste dag i huset opfører et teaterstykke for forældrene. Det har ofte været et H.C. Andersen-eventyr, eksempelvis De vilde svaner og Prinsessen på ærten, som vi opførte til Børnehusets 75 års jubilæum i 2008.

 

Susanne Petri Holm
pædagog på Gul, Rød og nu Grøn stue
- gennem snart 30 år.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - torsdag:
7.00 - 17.00

Fredag:
7.00 - 16.10

Vi har lukket i weekender og på helligdage samt på de af bestyrelsen vedtagne lukkedage. Se under menupunktet Årsplan.

Kontakt

Børnehuset Gemmet v/Brønshøj Menighed
Gemmet 10
2400 København NV

Tlf. 38 60 51 21
Mail gemmet@mail.tele.dk

Ean-nummer: 5798009693143
Cvr-nummer: 61 02 26 19

Leder Merete Grave
Souschef Rikke Dalgaard

Henvendelser angående fejl, mangler og ideer til hjemmesiden kan også sendes til webmoster.